Succes er en stor størrelse og forekommer i mange forskellige former. Men for mig er succes noget, der giver mig personlig lykke eller tilfredshed, og når man så deler sin succes oplevelse med folk, vil det lyse i deres øjne, at ’det er sgu godt gået’. Min succes oplevelse jeg nu vil dele er, noget mange engagerede sportsmennesker på tværs af niveauer har oplevet. Jeg blev årets spiller.
Jeg gik i 8. klasse, og nu handlede alt stort set om fester og drenge. Det var ikke så fedt for mig af flere grunde så som; jeg vejede 10-15 kilo meget, havde store, tykke øjenbryn jeg ikke kunne finde ud af at plukke og mine hvide tænder var camoufleret i skinner af metal. Men jeg fik folk til at grine, og jeg havde et bredt galleri af venner. De så ikke den hemmelige kamp jeg havde med mig selv, hvor meget jeg egentligt gjorde for, at menneskerne omkring mig kunne lide, den jeg var. Så jeg kom da stadig med til festerne dog uden at opleve de der én-nats-romancer, som alle mine veninder indledte med 9. klassernes populære drenge.
Men der var da andre ting, jeg oplevede, som andre piger ikke gjorde. 12- og 10-taller herskede på mit karakterblad, og på håndboldbanen herskede jeg over den 2 meter høje stolpekasse med net i. Målet var der, jeg hørte til og havde kontrol det meste af tiden. Selvom Tunes idrætsforenings image var lavrække hold og ’hygge-træning’, var det en forrygende sæson for os. Vi lå på puljens 2. plads, hvilket var imponerende. Og til Lyngby påskecup endte vi i top 3. Jeg var et samtaleemne i håndboldforeningen med min proces som målvogter i den sæson. Jeg rykkede mig så meget, at jeg blev holdets nye målmand på 1. holdet, hvilket fik den forgående til at skifte klub. Jeg havde haft flere redninger i mand-til-mand situationer, fløjskud og straffekast, end jeg nogensinde havde haft. Jeg så i vores modstanderes blikke, hvordan de søgte efter mine svagheder. Jeg hørte fædrene på sidelinjens kommentarer; ”hun tar’ sku’ da alt, hende dér.”
Det er gratis at oprette en konto