Flygtninge helt tæt på

Flygtninge er nogle dejlige mennesker, i hvert fald dem jeg har mødt.

Jeg bor med min far, mor og 7 andre familier på en kæmpestor gammel bondegård. Der har vi massere af plads, derfor lå det oplagt for min omsorgsfulde nabo [NAVN A], som i forvejen arbejder med at hjælpe flygtninge, at invitere en gruppe flygtninge som boede længere nede af vejen på middag.

Jeg husker tydeligt dagen. Jeg var lige kommet hjem og undrede mig over, hvorfor de underlige fremmede mennesker sad og spiste med på gården, så jeg gik over til min mor og fik det forklaret. Da jeg så fandt ud af, at de fremmede mennesker kom fra Syrien og havde mistet store dele af deres familier alle sammen, fik jeg det dårligt med mig selv over, at jeg havde tænkt dårligt om dem, da jeg så dem. Senere blev jeg dog glad for, at vi kunne hjælpe de mennesker som næsten ingenting havde med at få noget god mad og måske hjælpe dem til føle sig lidt mere velkomne i Danmark.

Efter den kæmpe buffet med højt humør og søde mennesker tog hele gården og de 11 syrere om på vores store græsplæne for at spille rundbold. Der var selvfølgelig en der skulle forklare dem reglerne, og siden at der kun var en af dem der forstod en smule engelsk, måtte vi først forklare ham reglerne, hvorefter han kunne fortælle det hele videre på syrisk. Så efter godt en halv times tid kunne vi starte, hvilket jeg var ret glad for, fordi jeg var så småt blevet lidt utålmodig, men samtidig syntes jeg også, at det var okay, fordi vi hyggede os nu enlig meget godt på græsplænen. Da vi så startede, fandt jeg ud af, at syrene faktisk var ekstremt gode til rundbold, selvom de aldrig havde prøvet det før. Efter vi var kommet et par runder ind i spillet, snakkede jeg lidt med [NAVN A], om hvordan syrene var kommet til Danmark. Da jeg så fandt ud af at mange af dem, hvor der også var nogle på min alder, havde set deres familie drukne eller måtte efterlade familiemedlemmer i Syrien på grund af pladsmangel i deres både, fik jeg lige pludselig kæmpe respekt, for at de kunne løbe rundt og hygge sig efter sådan en kæmpe tragedie. Det fik mig til at få et helt andet flygtninge syn, end jeg havde haft før. Jeg havde tit hørt, om flygtninge der druknede på grund af, at deres både ikke kunne klare turen uden at tænke vildt meget over det, men når de så står i ens baghave i levende live, er det pludselig en hel anden fornemmelse. Efter en times rundbold skulle syrene til at tage af sted, så vi spiste en dejlig gulerodskage, krammede ordenligt farvel og så gik de, mens vi lovede dem at vi skulle gøre det igen. Og selvom jeg puffede til min naboven og sagde, at syrene nu egentlig var nogle mærklige typer, håbede jeg inderst inde at, de ville komme igen, for det er faktisk rart at vide at man hjælper.