Anders er på arbejde. Det er han efterhånden hele tiden. Han er vejarbejder, og er offentligt ansat. Han går i den bagende sol, midt ude på motorring 3, og lægger ny asfalt, så alle de fine kontorfolk kan komme hurtigt på arbejde. Anders er træt, træt af det hele. Han er træt af at slæbe en eller anden åndsvag maskine der kan lave asfalt, han er træt af ikke at have nogen venner, han er træt af at være alene. Men mest af alt er han træt af at være træt. Klokken er 12:31, det betyder at der er frokostpause om 29 minutter. Hele 29 minutter. Der er 4 timer og 29 minutter tilbage af arbejdsdagen, 4 timer og 29 minutter til han kan komme hjem, og kede sig endnu mere.
I frokostpausen går han bare rundt, og leder efter et sted med skygge, det er bare begrænset hvor mange steder med skygge der er, når man nu arbejder ude på midten af motorring 3. Anders er lidt af en enspænder, og har ikke rigtig lyst til at sidde sammen med nogen af de andre arbejdere, men i dag er det simpelthen bare for varmt til at lade være med at være i skyggen. Anders sætter sig ned ved siden af en mand, Jihad hedder han vist, og begynder at spise sin medbragte madpakke, bestående af to ostemadder, en laksemad og en dåsecola. I starten er der ikke rigtig nogen der taler, men da der er gået omkring et kvarter, åbner Jihad alligevel munden. ”Jeg troede det var meningen det skulle være skide koldt i Danmark” siger Jihad. ”Det var sgu da ikke det her satans varme vejr jeg blev lovet da jeg rejste væk fra Tyrkiet”. Anders ved næsten ikke hvad han skal gøre af sig selv, han er ikke vant til at tale med andre mennesker end sin mor. ”Tja, det er i måske lige i overkanten” prøver Anders lidt forsigtigt. Det finder Jihad åbenbart hylende morsomt, for i samme øjeblik bryder han ud i en høj latter, og der sprutter energidrik fra både hans næse og mund. ”Lige i overkanten” får Jihad frem, mens han stadig prøver at kontrollere vandfaldet af energidrik i hans skæg. ”Den var fandme god du!”. Anders prøvede egentlig ikke at være sjov, men han vil ikke modsige Jihad. ”Tak skal du have” Anders smiler lidt anstrengt, da det jo helst skal se ud som om det er meningen. ”Hvad hedder du i grunden bro?” spørger Jihad, stadig med en lille smule energidrik i fjæset, men det ser ikke ud til at bekymre ham. ”Jeg hedder Anders, bro” siger Anders, mens han rækker højre hånd frem. ”Fedt at møde dig bror, jeg hedder Jihad” siger Jihad, og dasker til Anders’ hånd. Anders havde regnet med et håndslag, så han giver et lille spjæt af forskrækkelse. Det får bare Jihad til at grine igen, og Anders føler for første gang siden børnehaven, at der rent faktisk er nogen der kan lide ham, udover hans mor selvfølgelig. ”Du er sgu en meget sjov fætter, hvad siger du til at komme forbi mit crib i aften?” pludrer Jihad, mens han hiver endnu en energidrik frem fra den sorte Adidas taske. ”Øhhm, dit crib?” Anders er ikke helt sikker på hvad det er, og dermed også usikker på sit svar. ”Ja altså mit sted, der jeg bor” siger Jihad så. ”Har du aldrig hørt det udtryk før?” Anders overvejer et øjeblik sit svar. På den ene side har han en frysepizza og et par afsnit af Breaking Bad derhjemme, og på den anden side kunne det være han fik sig nogle venner. Det er en hård nød at knække, da han er tæt ved sæsonfinalen, men til sidst vælger han Jihad. ”Det vil jeg da gerne” siger Anders så høfligt han kan. ”Hvor bor du henne?” ”Albertslund selvfølgelig, det er det fedeste sted mand” svarer Jihad med entusiasme i stemmen. Det svar var Anders ikke glad for, han har nemlig hørt alle mulige dårlige ting om Albertslund, men nu er det ligesom for sent at bakke ud. ”Fedt nok, jeg kommer over ved 8 tiden, hvis det er okay?” siger Anders lidt ængsteligt. ”Super bror, vi ses der”.
Det er gratis at oprette en konto