Ungdomsoprøret og kollektiverne i 1960'erne

Kollektivet, en del af ungdomsoprøret

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kapitel 1 : Det danske samfund før opbruddet

Kapitel 2 : Årsager til opbruddet

Kapitel 3 : Kollektivet

Kapitel 4 : Opbruddets betydning på kort og lang sigt

Kapitel 5 : Konklusion

Litteraturliste

Indledning

Vores fokus område i denne rapport er kollektivet, som den nye levevis i 60’erne. Det var 60’ernes unge der opfandt denne alternative måde at leve på. Det var en slags oprør mod de materielle goder og den traditionelle levevis. I et kollektiv var det vigtigste fællesskabet og ikke det materielle. Det er imponerende, at de unge kunne formå at leve så mange i én lejlighed, og at de kunne få alting til at løbe rundt. Det er også interessant at det var et koncept som opstod og fungerede som tænkt, men forsvandt igen kort efter oprørets ende. Det gør kollektivet til et rigtigt spændende emne at arbejde med, derfor har vi valgt det som fokuspunkt.

Kapitel 1.

Det danske samfund i 1950’erne var stillestående i den forstand, at udviklingen først begyndte at skride frem i midt/slut 50’erne. Dengang nåede impulser udefra kun et fåtal af danskerne. Familielivet var meget præget af kønsroller. Kvinden var hjemmegående og sørgede for det praktiske, fx opvask, rengøring, børnenes pleje og opvækst. Dette gjorde hun så langt husholdningspengene nu rakte. Disse penge fik familien fra husets forsørger, nemlig manden. Han gik på arbejde hver dag og sikrede indkomst. Husmoderen var derfor samlingspunkt i hjemmet, da hun var mest hjemme og prægede børnenes opvækst. Elektricitetens stille revolution gjorde gradvist husmoderens arbejde lettere med de nye maskiner. Der var dog stor boligmangel i 50’erne, fordi byggerierne dårligt kunne følge med stigning i befolkningsantallet, der var følgevirkning af urbaniseringen. Som enlig havde man ikke ret til egen lejlighed, så man måtte selv finde en anden løsning. Dog mod slutningen af 1950’erne blev der sat flere penge af til boligbyggerier, der resulterede i flere boligblokke og parcelhuse. Selvom urbaniseringen ledte flere og flere folk til byen, så overlevede nogle af landets fællesskaber, det var typisk forstæder til storbyerne. Den ringe mobilitet betød, at familierne blev mindre adskilte og deres tilhørsforhold til kulturer og andre fællesskaber havde stor betydning for den enkelte. Den sociale mobilitet ligeså var meget lav. Børnene gik i forældrenes fodspor og få procent af ungdommen fik en studentereksamen. Dem der gjorde, havde i familien tradition for boglig uddannelse. Påvirkningen fra amerikansk kultur var så småt begyndt at røre på sig, men det var stadig familien, skolen, fællesskaber og tilhørsforhold, der formede individet. Der var endnu ikke sat spørgsmålstegn ved autoriterne, så oprørstrangen var diskret (alt fra Schroeder). De unge blev forbrugere omkring midt 50’erne, da de nu tjente deres egne penge. De ønskede forbrugsvarer, lidt ligesom dem ungdommen ønsker sig i dag. De unges ønsker og forbrug forargede den ældre generation. Politisk set var 50’erne præget af den stigende vækst og befolkningstal i byerne. Med Kanslergadeforliget i 1933 var der fokus på, at landbruget skulle effektiviseres, og det samme med det offentlige arbejde. Der blev sat penge til side til boligbyggerier, og Socialdemokratiet fik udarbejdet deres socialreform, der satte fokus på rettigheder. Den forstærkede stat blev i højere grad opfattet som en aktiv igangsætter inden for den samfundsøkonomiske udvikling, der sørgede for igangsættelsen af offentligt arbejde, som resulterede i flere arbejdspladser og vækst. Forliget, den forstærkede stat og andre tiltag havde ændret politikken og havde startet udviklingen frem mod den danske velfærdstat (Danmarkshistorie.dk kanslerforliget).