Analyse af Charlotte Weitzes novelle 'Villy'

Villy er en novelle fra novellesamlingen Bjergtaget udgivet i 1999. Den er skrevet af Charlotte Weitze en dansk forfatter, som er især kendt for at blande det magiske, eventyrlige og hverdage situationer sammen i sine litteratur værker. Ordet ”Bjergtaget” betyder ifølge folketro: at blive taget eller lokket ind i et bjerg af bjergfolkene. Selve novellesamlingens titel tegner til noget overnaturlig.Novellen handler om pigen Mina, som sammen med hendes forældre er på besøg hos hendes tante Inge og Hans-Kurt. Besøgerne har de gjort lige siden hun kan huske tilbage. Hendes tante Inge og Hans-Kurt bor ud på landet og ejer hunden Villy, som er Minas bedsteven. Tante Inge var kommet ude for en ulykke tidligere på året, og det har gjort at hun ikke er det samme som hun plejer at være. Mina og Villy leger ud i haven, hvor hun falder i søvn. Hun vågner op, og opdager at hun er helt alene. Derefter løber hun ind i skoven. I skoven finder hun tante Inges røde tørklæde. På samme tid ser hun Villy, som ikke er det samme som før og overfalder hende.Novellens overordnet tema er uskyld; overgangen fra det uvidende til det vidende. Novellen centrerer sig omkring Mina og hendes tanker og oplevelser i teksten. Hun er den der skal igennem overgangen fra det uvidende til det vidende. Hun bliver kastede ind i det voksnes rækker, selvom det er ikke hvad hun selv ønsker. -Jeg vil aldrig nogensinde være voksen, hvisker Mina til Villy… (l. 18 s. 149)I starten ville hun gerne forblive som den lille naiv pige og dermed lukker øjnene for hvad der foregår omkring hende. Hun ser stadig Villy, som hendes bedsteven, som ikke ville hende noget ondt selvom det modsat bliver antydet gentagne gange.Villy løber med, springer op, snapper efter hendes kjole og bjæffer – han er så børnevenlig. (l. 7-8 s. 149) Hændelsen i sig selv og det, der bliver sagt lige efter er modsigende. Villy viser en aggressivitet som hun nægter at erkende. Senere hen dækker hun ligefrem over Villys handling.-Hvad er der skete med din kjole, spørge far…-Er det Villy?-Nej, han er jo min bedsteven, siger hun.Flere tilfælde i teksten bliver det også antydet, at hun endnu ikke er klar til at blive voksen. -Mina, du må ikke plukke æblerne fra træet, før de er modne, råber Hans-Kurt og ler. (l. 28-29 s. 149)Æblerne kan tolkes som hendes mulighed for at opnå kundskab og viden. Hun må ikke plukke æblerne før det er modne. Hun må ikke opnå viden før hun er klar til det.I side 151 når vi endelig frem til ”Point of no return”, som kan tydelig ses både gennem tekstens opbygning og indhold. Først og fremmest er hele linje 10 tom.linje 10linje 11-14 : Mina falder i søvn et øjeblik eller længere. Hun vågner, da jorden er blevet fugtig og kold.Villy er væk, og sollyset har ændret sig… Ikke en lyd er der at høre. Himlen er blevet mørkere… Græsplænen ligger øde hen. (s. 151)Alt indholdet den her del af teksten tyder på forandring. Solnedgangen er kommet, som kan ofte symboliserer forandring og opstandelsen af noget nyt. Normalt anses solnedgang for en positiv tegn for forandring, men der opstår en ubehagelig følelse ved ” jorden er blevet fugtig og kold” det kan symboliserer det ukendte. Græsplænen ligger øde hen. Den øde græsplæne kan symboliserer det viden, som hun endnu ikke har opnået. Villy er også væk, som hun betragter som hendes bedsteven. Det er første gang hvor Villy ikke er fysisk ved hendes side længere. Villy har hun brugt til at holde fast i hendes barndom og uskyld med. Det bliver også indikerede at overgangen fra det uvidende til det vidende snart sker. Mina er snart moden og er klar til at opnå viden.”Træerne er ved at blive mørkegrønne nu. Det er jo midsommer.”Hun kalder igen på Villy, men der sker intet. Det er et andet tegn på ”Point of no return.””Villy, kalder hun. Kornet bevæger sig ikke.”Hun løber ind mod skoven, selvom hun ved at den er stor og strækker sig langt. Det kan fortolkes, som hendes første handling, der tyder på at hun er ved at acceptere den overgang hun skal igennem.”Så giver hun sig til at løbe over mod skoven.” (l. 31 s. 151)I skoven begynder hun at plukke skovmærker, som siges at bringe fornyelse og beskyttelse for negativitet. Hun går igennem græs og plukker hvide skovmærker. (l. 22-23 s. 152)Farven hvid symboliserer også uskyld, som hun senere hen mister. I skoven finder hun Tante Inges røde tørklæde. Farven rød kan i dette tilfælde symboliserer fare. På samme tid kommer Villy tilbage i billedet. Hun tror stadig at han er hendes bedsteven, men det viser sig at være forkert.Først tror Mina, at han smiler til hende…Han snapper efter hende. (l. 32-33 s. 152)Det går endelig op for hende at Villy ikke længere er hendes ven. Derfor holder hun sig tilbage. Mina river hånden til sig. (l. 35 s. 152)Villy angriber hende og hun mister de hvide blomster. Han sætter i et langt spring ned mod hende. Mina vælter, taber de hvide blomster ud af sine hænder, og de falder på vejen. (l. 35-37 s. 152)Minas øjne bliver åbnede op for Villys ægte natur, og nu har hun opnået viden, blandt andet ved at miste hendes uskyld. Novellen omhandler også flere forskellige brud på forhold. Forandringen i Mina og Tante Inges venskabs forhold bliver tydeliggjort adskillige gange i flashbacksene.Mina river sig løs fra mor og gå baglæns. (l. 8 s. 148)Her har læseren endnu ikke fået at vide hvordan Minas forhold til Tante-Inge var. Det viser kun Minas frygt for tanten.Mina kan tydeligt huske, dengang Inge ikke var som nu. Mina troede ikke, at damer kørte på knallert. Men det gjorde Inge. (l. 39-40 s. 149)Mina og Inge pillede jordbær i haven, fodrede høns og kattekillinger. (l. 2-3 s. 150)Deres forhold har været idyllisk, hvor begge parter havde det godt med hinandens selskab.I modsætning til efter ulykken.Den anden eksempel på et brud for venskabsforhold er Mina og Villys venskab. Mina har altid betragtede Villy som hendes bedsteven, selv efter han begyndte at vise små tegn på aggressivitet overfor hende. Til sidst i novellen går det op for hende at Villy ikke længere er hendes ven. Den tredje eksempel er Hans-Kurt og Tante Inges ægteskab. Ja, Inge og jeg havde jo ikke rigtig noget samliv i tiden op til ulykke, siger Hans-Kurt…Men når hun kom tilbage fra Madsen om aftenen, så var det så sent, at jeg var faldet i søvn. (l. 39-42 s. 150)Hans-Kurt fortæller om manglen på samliv i deres forhold, og indikerer på samme tid at Inge havde en affære med Madsen. Æbletræet som plejer at give saftig røde æbler er ikke helt så frugtbar, som den ellers plejede at være. -men æbletræet har mærkeligt nok ikke givet så meget de sidste par år, det er ellers sådan nogle flotte røde nogen, saften driver af dem. (l. 32-34 s. 150)I dette tilfælde kan det være en symbol på deres ægteskab, som plejer at være velfungerende og fyldt med kærlighed, men ikke længere.I flashbacksene bliver der også fortalt hvordan Mina har hørt Hans-Kurt og Inge haft skænderier mere end én gang. Sommetider hørte hun dem skændes oppe i deres seng. (l. 36-37 s. 151)Det understreger hvordan de startede med at glide fra hinanden, formodentlig i de sidste par år, som er tilfældet med æbletræet. Hans-Kurt og Inges ægteskab kan regnes for at være helt slut efter ulykken, hvor Inge ikke er normal længere.Siden jeg fandt hende derude, har hun ikke været meget værd. (l. 17-28 s. 150)Charlotte Weitze bruger et meget forenklet sprog i novellen. Det kan forklares ved, at vi følger primært det, som Mina ved og føler. Forældrene bliver også betegnet som far og mor i stedet for ”hendes” far eller ”hendes” mor. Det samme gælder for de andre personer i teksten. De bliver alle sammen betegnet på den måde som Mina betegner dem. Weitze bruger på samme tid mange deskriptivt ord, som fungerer både bogstaveligt, metaforisk og symbolsk. Mina hilser pænt på Hans-Kurts brede næve, han ler i sit store skæg… (l.5-6 s. 148)Hans-Kurts udseende bliver beskrevet, men hans status fremstår også som mægtig. Novellen indeholder mange elementer, som kan sammenlignes med Syndefaldets myten.Det er her Villy spiller en overnaturlig rolle. Hans rolle er at straffe dem, som har begået en eller flere synder. Hans-Kurts have er paradiset, og derfor er Hans-Kurt også guden. Ja, sikken et lille paradis i har her, sukker far (l. 37 s. 150)Eftersom det er Hans-Kurt, der passer haven, kan vi også gå udefra, at det er hans have. Det bliver fremhævede flere gange i teksten. De løber igennem havens lange græs og hopper over rosenbedene ude at ødelægge de pæne kanter, som Hans-Kurt laver med en spade. (l. 13-14 s.149) Tante-Inge spiller Evas rolle, som bliver fristet af Madsen, som så er slangen, der lokkede Eva til at tage et æble fra kundskabens træ. Hendes rød tørklæde kan symboliserer hendes lyster. Villy kan fortolkes som Hans-Kurts tjener. Villy gøre det, som Hans-Kurt ville have ham til. Eftersom hun har syndet blev hun straffet af Villy. Det bliver kun indikeret i teksten at Villy overfaldt hende den aften hun kom til skade. Tog du ikke Villy med ud for at lede efter Inge, spørger far.Han var stukket af hjemmefra, svarer Hans-Kurt hurtigt. Der bliver stille…Faren spørger om hvor Villy var den aften det skete, og Hans-Kurt svarer hurtigt og ændrer emne.Den første gang Tante Inge kørte væk i sin knallert efter deres skænderi, løb Villy efter hende.Men dengang indhentede Villy hende ikke. (l. 40 s. 151)Det kan derfor være endnu et bevis på, at den anden gang blev hun indhentede af Villy. Villy er skrevet i 1999, som er lige efter den litteraturhistorisk periode som er præget af realisme, minimalisme og abstrakte kortprosa og hybridtekster(1990-1998). Novellen hører under realisme, som har sin interesse i det dagligsituationer og familien. Men det berører også vrangsiden af de sociale relationer. I dette tilfælde er det utroskab. Et andet eksempel på en novelle der er skrevet i dette periode er Den blomstrende have af Naja Marie Aidt. Det handler også blandt andet om brud på venskabsforhold.