Kærlighed er egentligt en underlig ting. Et virvar af følelser, som strømmer igennem kroppen. Jeg har prøvet det. Mere end en gang. Og jeg ved ikke hvor meget jeg bryder mig om kærlighed. Jeg er fascineret af kærligheden, hvilke følelser den bringer frem. Der findes selvfølgelig forskellig slags kærlighed - kærlighed til sin familie, kærlighed til sine venner, men den kærlighed jeg taler om, er den største og vigtigste kærlighed af alle; kærlighed til sin partner. Sin mand, sin kone, sin kæreste. Sin soulmate. Jeg drømmer om lige netop dén kærlighed. Det fascinerer mig, og jeg hungrer efter den kærlighed. Findes den? Findes der en soulmate til mig? Jeg ved det ikke. Efter alt det lort jeg har været igennem, så ved jeg det ærligt talt ikke. Kærlighed er kompliceret og ondsindet på så mange måder. For kærligheden bringer som regel jalousi og tvivl med sig, og kan gøre en mistro overfor sin partner. Også selvom at det aldrig var meningen, at blive mistro. Noget af det vigtigste i et forhold, ifølge mig, er tillid. Man skal kunne stole på hinanden. Men lige meget hvor meget man end har lyst til at stole på sin partner, forekommer der stort set altid tvivl. Og hvorfor? Hvis man ikke kan stole på sin soulmate, sin elskede, hvem kan man så stole på?
Det er gratis at oprette en konto