Computeren varmer godt på mine lår. Fødderne, røven og fingrene er iskold. Det er mørkt og koldt, oppe på halmloftet. Det eneste der holder mig i gang, er kærligheden. Det er helt fantastik at tænke på hvor mange danskere, der har fundet den rette person, og vide det er sand kærlighed. Bare at blive elsket af den person er en hel fantastik følelse, det giver sådan et kæmpe sus i maven. Når man røre personens læber, er det som om at man får et kys fra guds engle. Samtidig er det ikke så rart at tænke på at der nogen danskere der kommer til at leve resten af deres liv uden en partner. Man ligger bare helt alene i sin seng, med sine katte ved sin side. Hvis man nu bliver ved med at kæmpe for at finde kærligheden, så en dag står den på din vej og byder dig indenfor. Her finder man så den perfekte kærlighed, en fantastik følelse. Det er ikke en rar følelse at miste den person man holder mest af, fordi så går der nogle dage, derefter vil man have personen tilbage. Så får man nemlig indset at man virkelig holder af personen. Man får indset at det her er ægte kærlighed. Så finder man ud af at det ikke går så godt alligevel. Så betyder det ikke at man stadig har følelser for personen. Og så vil man bare rigtig gerne have personen tilbage, men det får man svært ved. Man ved nemlig ikke om personen vil have en tilbage, man tør ikke at skrive til personen, og skrive at man stadig har følelser for en. Pludselig hører man røgter, om at personen er vild med en anden. Ens hjerte bliver bare knust. Men så siger de at det er noget de har fundet på. Hvem ved om det passer? Det er ikke sikkert at kærligheden passer. Hvem ved?
Det er gratis at oprette en konto