1943 blev jødiske mænd, kvinder, børn og familier deporteret til Theresienstadt, deriblandt var Birgit Krasnik Fischermann som var en lille 5 årig dansk pige på det tidspunkt.
Jødiske børn på vej i en transporter. Af Leo Haas ”Børnetransport”
Birgit blev sammen med sin far, sin gravide mor og 15 andre familiemedlemmer sendt til Theresienstadt, som var en koncentrationslejr i Tjekkiet, hvor fangerene arbejde og opholdte sig, indtil de blev sendt videre til en udryddelseslejr som for eksempel Auschwitz.
»Theresienstadt er det sted, hvor min barndom blev ødelagt«
Hele Birgits familie blev befriet efter 18 måneders fangeskab. Erindringerne fra den har ifølge Birgit Krasnik Fischermann ødelagt hendes barndom og præget hende resten af hendes liv, fortæller hun i dokumentaren.
Transporterne
En af de ting, ghettoens beboere frygtede allermest for, var transporterne. Lige før det blev bekendtgjort, at der skulle afgå en transport, var alle beboerne i Theresienstadt nervøse og bange for om det nu skulle blive deres tur, og alle vidste hvad der ville komme, men ingen sagde det, alle håbede, at deres anelser ville slå fejl. Men det skete kun alt for sjældent. I samme øjeblik den første meddelelse om en transport var givet, vidste hele byen det. Alle havde travlt. De, der skulle af sted, pakkede, de andre løb rundt til venner og bekendte for at få at vide, hvem der skulle med, og hvem der havde været heldig denne gang. I løbet af en dag skulle de rejsende have pakket og være kommet ind i den kaserne, hvor de alle samledes. Her stod, sad og lå der, som regel 5000 mennesker ad gangen, og ventede på toget. Folkene marcherede nu i gåsegang med hele deres oppakning og et nummer om halsen ud ad kasernegården og ud til toget, hvor tyske soldater stod og kontrollerede, at alle var med. Unge transporthjælpere hjalp nu folk på i kreaturvognene, hvor de stod pakket som sild i tønder.
Det er gratis at oprette en konto