”To soldater er døde og flere er sårede grundet den vejsidebombe, der i går detonerede i Bangladesh. Myndighederne formoder at det er Al-Qaeda, der står bag angrebet, men de har endnu ikke taget ansvaret for handlingen.”
”Statsminister Helle Thorning Schmidt bekræfter efter gårsdagens forhandlinger, at Danmark sender tre F16 fly til Syrien.”
Undskyld jeg spørger, men hvad sker der her? Hvordan kan det være, at den eneste mulighed jeg har for at slippe for den konstante død og ødelæggelse, der ruller hen over skærmen dag ud og dag ind, er at enten slukke for fjernsynet, eller underlægge mig min lillebrors ønske om at slå over på Disney Channel og se det sædvanlige dåselatter, som min far så fint kalder det?
Der foregår beklageligvis så mange krige og konflikter, at jeg så småt er ved at miste overblikket over hvad det egentligt er de kæmper for.
Hvorfor flyver der hele tiden kugler og raketter i Syrien? Jeg ved det ikke.
Hvad laver russerne i Ukraine? Jeg ved det ganske enkelt ikke.
Enhver er klar over, at de bedste historier for medierne er de historier, som indeholder lig, flyvende projektiler, eksplosioner og små børn, der sulter, men det gør noget ved os rent psykisk, når vi kort inden vi går i seng, får en serie af hungrende børn, der kravler rundt på jorden med fluer i øjet. De billeder sidder ubevidst i os, når vi dagen efter drager i skole eller på arbejde. Vi lever med en konstant bevidsthed om, at det kan gå galt hvert øjeblik, også selvom det højst sandsynligt ikke kommer til at ske. Alligevel går vi og kigger os over skulderen. For hvad nu hvis ham den arabiske mand, der går med et tomt blik bag dig, lige pludselig løber ind i den nærmeste netto og råber ”ALLAHU AKHBAR!” inden han springer sig selv i luften og tager adskillige uskyldige liv med sig i døden.
Det er gratis at oprette en konto