Billedeanalyse

På billedet kan vi se fem mennesker der står med ryggen mod hinanden. I baggrunden står der en masse træer og ser som om alt er dækket af dis.

Selvom der er brugt lyse farve kan man se, at billedet ikke er særligt lyst. Jeg tror, at alle Michael Kviums billeder indeholder en spor af surrealisme blandet med grov groteske. På en eller anden måde forsøger han at male livet, som han ser det. Denne billede forestiller i høj grad ensomhed og fremmedgørelse. Alle fem mænd står med ryggen mod hinanden og kigger i forskellige retninger. Tæerne i baggrunden har hverken roder eller top og for mig ligner de mere fængsel celler end de ligner skov. Stemningen er trist og desperat. Det er som om man er fanget i sit egen livs fange og kan intet gør for at komme ud. Der udtrykkes bedrøvelsen og bitterheden og det er nemt at se de følelser på mændenes ansigter. Deres kropsprog hjælper også med at udtrykke hvor fremmede er de til hinanden, selv om de står ved siden af hinanden. Billedet kan også forestiller de forskellige personligheder en bærer i sig selv og hvor vidt fremmed kan man nogle gange være for sig selv. Træerne der normalt symboliserer livet er fremstillet som en fælde her. Det er som om maleren prøver at sige at vi er alle fanget i vores egen ensomt verden og er lidt blinde for de andre menneskers følelser. Diset i billedet symboliserer også hvor frygtelig alene og fortabte disse mennesker er. Adskilte fra alt og alle.