Analyse af kortfilmen 'Under bæltestedet'

”Under bæltestedet” er en kortfilm, instrueret af Alexander Kølpin, med skuespillerne Troels Lyby, Lars Brygmann og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Filmen varer lige omkring 10 minutter, og kan derfor klassificeres som en novellefilm. Filmen fortæller historien om to venner, Søren og Mikkel, som, efter en anspændt middag, ender med at gå hver til sit i raseri over den fortryllende Naja.

Filmen følger berettermodellen tydeligt. Filmens anslag viser de to herrer Søren og Mikkel i en eksplosiv facon, som har en god mandesnak over en fin middag. Deres samtaleemner er intimt fokuseret på bl.a. Mikkels potensproblem under bæltestedet, samt Sørens møde med den fortryllende pige Naja. Man mærker et kammeratskab mellem dem, men samtidig en hvis anspændthed i deres forhold. Filmen udvikler sig under deres middag, da Naja træder ind på restauranten og markerer et tydeligt point of no return, da der udveksles et kindkys mellem Naja og Mikkel. Konfliktoptrapningen udvikles, da begge herrer kæmper om at få hendes opmærksomhed. Naja virker selv, mest interesseret i Mikkel. Som filmen skrider frem, kommer Søren til at befinde sig, som 3. hjulet i gruppen, med desperate forsøg på at komme tilbage i kampen, uden at kunne acceptere, at han har tabt. F.eks. da han kommer med kommentaren omkring vegetarer, for det første som en advarsel til Mikkel, angående hans impotens, men samtidig i et forsøg, på at komme ind i samtalen om mad (6.58). Filmens klimaks sker i et tonet raserianfald fra Søren, da han opdager, hvad der foregår under bordet. Dernæst følger udtoningen, hvor Mikkel forlader bordet med Naja i hælene, med Søren siddende tilbage, som ”sejrherre” med regningen.Filmens filmtekniske opbygning er rolig og afslappet, som miljøet er forventet under en fin middag. Klipningen er langsom og afslappet, og kombineret med rolige flydende kamera, bliver hastigheden meget langsom og stille. Der føres normalperspektiv gennem hele filmen, men med et twist. Der bliver aldrig filmet direkte mod personernes øjne, kun i enkelte tilfælde ser man lidt ansigtstræk, når kameraet rettes til fugleperspektiv, men der er et tydeligt fokus på figurernes fysiske handlinger ved samtalen. Dette gør samtidig at man, som observatør, lægger mærke til mange flere detaljer, da man ikke holder fokus på personernes ansigter. Samtidig filmer kameraet under det bord de sidder ved, for at vise den subjektive handling under middagen. Der kommer således, en parallelhandling, hvor man ser samtalen udspille sig over bordet, mens handlingen under bordet, afslører den reelle udvikling. Man ser, hvordan Najas fod, svinger mellem Mikkel, som er rolig, og Søren som sidder meget utilpas og bevæger sine fødder nervøst og utålmodigt (5.20). Dette viser sig, også da Mikkel nævner sin kærlighed for mad, hvor Naja vender sig helt mod ham og han begynder at kærtegne hendes ben(6.40). Musikken er også med til at sætte stemningen. Grundtonen er sat af et klassisk cellospil, som leder tankerne hen mod sol og varme. Her starter den meget blødt og fint ved introduktionen af Naja, der klæder sig på. Herefter bliver den langsomt mere aggressiv, som spændingen ved bordet udvikler sig. Musikken stopper, når der sker en udvikling i samtalen, bl.a. ved 5 minutters mærket, hvor der hældes vin op, og et glas vand bliver spildt. Man mærker Sørens iver efter opmærksomheden fra Naja. Det samme sker også da Mikkel indrømmer, at han selv elsker mad (6.25). Her spiller han sit trumfkort, idet Naja tidligere havde indrømmet hendes forkærlighed for mad. Man mærker samtidig Sørens frustration markeret med et dybt suk.Søren er hovedpersonen i filmen. Det er ham kameraet har fokus på først og sidst. I første omgang er fokus rettet mod Mikkel, men gennem hele filmen følges Sørens reaktioner. Bl.a. hans reaktion på flirten mellem Mikkel og Naja. Udefra anskues Søren som en mere velklædt person i jakkesæt. Han fremstår som en lidt ældre herre, set ud fra hans udseende i fugleperspektiv (9.20). Hans udstråling indikerer en person, der altid har styr på tingene, og er vant til få hvad han vil have, også når det gælder kvinder. Ud fra Mikkels reaktion, da Naja nævnes i deres samtale (1.50), forstår man, at Søren ikke er til faste forhold, og ikke har været i et, i mange år. Han føler sig derfor Mikkel overlegen, da han er overbevist om sit og Najas kommende forhold. Han bliver således meget overrasket over Mikkel og Najas egen relation, betonet igennem deres kindkys, ved deres møde, samt deres måde og hilse på hinanden med fuldt navn. Samtidig med, at han kort forinden, var blevet afvist i at give Naja et kram (3.05).Figuren Mikkel fremstilles, på den anden side, som en mulig kamæleon. I første omgang spiller han med, som en ”underdog”, i samtalen om potens (1.20). Han går selv i jakkeset, og faktummet, at de spiser på en fin restaurant, indikerer hans velstand. Han fremstilles som yngre end Søren, igen set fra fugleperspektivscenen. Han forstår sig på at vende samtalen til sin egen fordel. Han ved præcis hvordan og hvornår han skal spille sine kort. Dette ses i hans samtale med Naja omkring mad (6.15). Han har tidligere observeret Najas forkærlighed for mad, og erklærer sig selv for madelsker da emnet kommer op igen, som et resultat af en spydig kommentar fra Søren. Mikkel formår med elegance at vende samtalen til sin egen fordel, med et taleniveau, som Søren slet ikke kan hamle op med. Samtidig får man et glimt af nervøsitet, idet han ofte rykker rundt på sit vin- og vandglas. Det ses også, at han gemmer sin ene fod bag den anden, hvor Søren sidder meget truende, med begge fødder fremme (5.25).Naja fungerer mest af alt som prinsessen på slottet, med to riddere i en kamp om hendes hånd. Hun objektiviseres i høj grad, hvor der mest af alt, er fokus på hendes udseende. Kampen om hende, føres verbalt, hvor den mest sofistikerede og elegante, vinder. Her trumfer Mikkel i særdelshed, da han hele tiden forstår, hvornår der skal flirtes, og hvornår der ikke skal. Man ser hendes skift mellem Mikkel og Søren, i det hendes ene fod, vender sig skiftevis mellem Søren og Mikkel.Klimakset bliver sat i gang, da Søren opdager Mikkel og Najas foretagsomhed under bordet. Han bryder derved den formelle tone, som var sat fra starten. Dette gør, at han taber kampen mod Mikkel. Hvis man analyserer ud fra Freuds personligheds æg, så kan man se overjeget, der dominerer over bordet. Mens id’et dominerer under bordet, altså under bæltestedet. Her er det lysten der dominerer, og da Søren bryder med den opbygning, koger hans eget Id over og han mister sin værdighed over for de andre. Han prøver, i et sidste desperat forsøg at vinde, med en bemærkning omkring Mikkels impotens, et lavt skud af en fornærmelse, som bare får Mikkel og Naja til at forlade ham i et skjult raseri.Parallelt er der en tydelig kamp om magt, både over og under bordet. Under bordet ses Sørens fødder meget truende og utålmodige, mens Mikkels prøver at gemme sig væk. Men da Najas fødder vender sig mod Mikkel, og de begynder at kærtegne hinanden, kommer han til at stå som vinderen. Over bordet, hvor overjeget styrer, er det også Mikkel der vinder den verbale konkurrence, ved at opnå Najas fulde opmærksomhed.Der er en meget tydelig symbolik i den røde kjole, som Naja har på. Den røde farve symboliserer den seksuelle lyst i mændene, og på den måde indikerer over for seeren, at hun er præmien. Den væltede rødvin symboliserer Sørens humør. Mikkel og Naja har fået hans temperament til at flyde over, og han har fået nok.