Ikke være for generaliserende i indledningen ”Alle elsker…”
Uddyb afslutningen mere.
Kom ind på temaet i afslutningen og nævn titlen.
Konflikten i et trekantsdrama drager os, og står i stærk kontrast til vores hverdag.
Forhold mellem tre mennesker, hvor to kæmper om den tredje person, skaber en uundgåelig tragedie, der ikke ses i normal romantik.
Denne tidsløse fortælling udspiller sig i den sensuelle kortfilm ”Under bæltestedet”, der udkom i 2006, og blev instrueret af balletdanser og koreograf, Alexander Kølpin.
Kortfilmens titel ”Under bæltestedet” bliver den røde tråd, i det drama, der udspiller sig.
Kortfilmen bygger op til et trekantsdrama mellem de to venner, Søren og Mikkel og kvinden Naja, som de begge er vilde med.
Naja bliver præsenteret i starten af filmen, hvor hendes røde kjole og bryst bliver filmet ultranært, mens den sensuelle tangomusik ligger som en asynkron lyd.
Scenen virker mere og mere intim, og kjolens røde farve kan symbolisere det begær, der kommer til at udfolde sig.
De to venner, Søren og Mikkel, sidder på en restaurant. De snakker om Mikkels problem med potensen.
(1:28-1:45)
Søren bliver her filmet bagfra i normalperspektiv. Cigaretten han holder i hans hånd, er i forgrunden. Han fremstilles her som den maskuline mand, der har styr på potensen i modsætning til Mikkel. Søren viser også gennem sit kropssprog, at han er overlegen i forhold til Mikkel, der fumler nervøst med sine hænder.
Det er gratis at oprette en konto