”Pseudo-Xenofon” eller ”den gamle oligark” er betegnelser for forfatteren til Athenernes Statsforfatning, en kritisk fremstilling af forholdene i Athen omkring 430 f.Kr. set fra et konservativt synspunkt. Teksten er overleveret sammen med historikerens Xenofons værker, men er ikke skrevet af ham, derfor betegnelsen Pseudo-Xenofon. Betegnelsen ”den gamle oligark” refererer til forfatterens politiske holdning.
Spørgsmål:
Med hvilke argumenter forsvarer forfatteren et oligarkisk styre som det bedste?
Eliten styrer = oligarki
Eliten i modsætning til demokratiet er der hvor man finde de bedste og mest fair/retfærdige (Folket i demokrati er jo de dumme, ved nødvendigvis ikke noget)
Oligarki gavner de lærde.
Den bedste forfatning. Det ville være det sundeste samfund hvis de lærde bestemte.
Hvad er der i vejen med demokratiet? Nævn eksempler!
Personlig griskhed, egoistisk, uvidende. Omtalt i teksten som ”de tarvelige” og fattige, hvilket vil sige at man er dum og ikke-vidende. Moralsk set er man et dårligt menneske.
Demokratiet gavner de fattige og de dumme. Det er på elitens bekostning
Slaver og metøker bliver behandlet på samme måde som andre mennesker, de er på lige fod (hvilket de ikke synes er en god ting)
Forfatteren har dog en vis beundring for den måde, athenernes forfatning fungerer på. Hvorfor?
Han udtrykker beundring for demokratiet, fx i kapitel 7:
Det er gratis at oprette en konto