Landbrug og dyrevelfærd: en personlig refleksion

Jeg plejer altid at være glad for min mors mad, min lyst plejer altid at være der, men ikke i dag. Min lærerindes ord køre rundt i mit hoved hver gang jeg kigger på den lækre rugbrødsmader med æg der står foran mig. ’’Hvad er der Mariam, du h-ar ikke rørt din mad endnu’’ afbrød min mors dejlige stemme. Hvad skal jeg sige til hende? At jeg ikke vil spise hendes mad fordi at det er lige gået op for mig at j-eg sidder og skal til at spise et dødt dyr, og at jeg kom i tanke om at æggets mor d-er har haft et hårdt liv? ’’undskyld mor, jeg er ikke sulten’’ fik jeg sagt og smutte-de op på mit værelse.

Jeg kiggede ud af mit vindue. Mit blik blev optaget af en fugl der fløj rundt og var fri. Den bevægede vingerne i alt lethed, hvert bevægelse den gjorde så så fasciner-ende ud. Alt minder mig om det brændte æg der lå på min rugbrødsmader med en smule salt på til middag. Hvorfor rammer det mig så hårdt? Jeg har da set tusindv-is af andre æggemader ligge på bordet før den her. Måske er det fordi at jeg kan f-orskellen på det konventionelle landbrug og på det økologiske landbrug. Tanken om at det her ægs mor har haft et pinefuldt liv giver mig et dybt stik i h-jertet. Hvorfor skal dyrenes velfærd være på forskellige niveauer. Det minder m-ig om os mennesker, måden vi lever på forskellige niveauer. Jeg kan hverken se h-vorfor vi mennesker skal leve sådan, eller for den sags skyld høns, uskyldige høns skal lide sådan. Tanken om at mine forældre ikke køber økologiske varer giver m-ig dårlig samvittighed. Tanken om at den høne der har lagt det æg, har siddet kle-mt helt klemt med 3 til 6 andre høns. Altså personligt, bare ved at sidde i en bil fø-ler jeg at jeg ikke kan trække vejret. Ikke nok med at den sad i et så lille bur med andre høns, så kunne den ikke få lov til at spise når den var sulten, den fik mad på bestemte tidspunkter. Den fik ik-ke lov til at ligge æg i fred. Der var ingen jord den kunne rode i, ingen grus den k-unne bade i. Alt det har resulterede at de høns den sad i bur med begyndte at pluk-ke hinanden. Fjerplukningen opstod sikkert på grund af der opstod aggression bla-ndt de stakkels uskyldige høns, og sikkert fordi deres frustration og kedsomhed.Jeg kan lige forstille mig hvor kvalt jeg vil have følt mig hvis det var mig. Lige nu tænker jeg hvor let livet havde været for den stakkels høne, hvis den le-vede et økologisk liv. Den kunne ligge i en rede i fred og ro, og spise mad når det passede den. Den kunne have været ude fra det bur og gå rundt udendørs i stedet for sidde låst inde helt klemt med tre til seks andre høns.