Jeg var oppe på kunstmuseet sammen med min mor og mine søstre. Det første jeg lægger mærke til, da jeg træder ind ad døren, er den dystre stemning. Selvom det er midt på dagen, kan jeg ikke få øje på nogen gæster.
Det eneste levende objekt er en mand ved skranken. Vi går derhen, betaler og går ind. Manden spørger og får at vide, at vi skal skrive opgave. Han følger os hele vejen ved skranken og fortæller, at vi kan købe et katalog for ti kroner, eller fem for en halvtredser. Han følger os indtil skranken ikke er længere, imens han gnider sine hænder.
Museet består næsten af marmor. Alt er hvidt. Det ser flot ud, men der ligger bare den her bedemandsstemning over stedet. Længere inde i museet får jeg øje på to gæster. Pensionister, der hvisker lavmælt sammen. I denne sektion hænger der vævede billeder. Jeg går forbi uden at noget af det fanger min opmærksomhed.
Vi går nedenunder og hænger vores jakker i garderoben. Lige udenfor er der opstillet store stabler af kataloger. Den underlige mand kommer hen igen og begynder at vise os katalogerne. Han er egentlig meget flink men også meget skummel, og han er meget ivrig efter at sælge os noget.
Det er gratis at oprette en konto