Handler ofte om aktuelle politiske emner, men kan også handle om mere private emner.
Indeholder for det meste påstand og argumenter.
Et læserbrev er en kort kommentar om et emne, ofte skrevet af en af avisens læsere eller en politiker.
Læserbreve indeholder reaktioner på de debatter, som avisen kører, eller spontane reaktioner på aktuelle begivenheder.
Læserbreve står på avisens debatsider. I forhold til kommentarer er læserbreve som regel kortere, og afsenderen er normalt anført med navn og adresse, men ikke så tit med stillingsbetegnelse.
Klumme
Tekst om et aktuelt emne eller om hverdagsbetragtninger.
Giver udtryk for skribentens egne holdninger.
Skrevet i en underholdende og ofte provokerende tone.
En klumme er en fast artikel, der hver gang står på samme sted i avisen.
De fleste aviser har flere klummer. De skrives af en eller flere klummeskribenter, der laver deres klumme på faste ugedage. En klummeskribent kaldes også en columnist.
I klummen skriver columnisten i personlig stil, ofte med et eftertænksomt og provokerende sprog, om emner, der er oppe i tiden. Det kan være inden for fx politik og kultur eller forbrug og dagligliv.
I modsætning til ledere er det ikke avisens holdning, der afspejles, men kun skribentens. Det afgørende er, at columnisten er god til at anlægge uventede vinkler på aktuelle eller dagligdags emner, som læserne kan identificere sig med.
Det er gratis at oprette en konto