Begrebet ’essay’ stammer egentlig fra latin ’exagium’ som bl.a. betyder ’undersøgelse’. Det er med samme betydning vi anvender genrebetegnelsen i dag, hvor et essay kan siges at være en undersøgelse, overvejelse eller refleksion over et emne og en problemstilling.
Hvad er formålet med et essay?
Formålet med et essay er at gå i dybden med et emne og en problemstilling ved at se det fra flere (ofte overraskende) vinkler. Men modsat en diskussion er det ikke meningen, at du skal argumentere for et bestemt synspunkt. Det kan være svært helt at forstå forskellen på et essay og en diskussion, fordi du i begge genrer kan blive bedt om at tage udgangspunkt i en tekst, og det derfor virker logisk også at diskutere den. Men det vigtigste ved et essay er, at det ikke må blive en diskussion. Man kan sige, at den store forskel er, at i et essay er emnet i fokus, i en diskussion er synspunkterne i fokus.
Klumme:
KOMMENTAR OG KLUMME
OPINIONSGENRER
En kommentar er en navngiven persons mening om et aktuelt emne med væsentlig betydning for avisens læsere. Den kan være skrevet af en af avisens journalister, men også af én af læserne eller af meningspersoner i den offentlige debat. Forudsætningen for kommentaren er, at den skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening.Kommentaren skal bæres af en stærk personlig synsvinkel eller et engagement fra starten for at være interessant. Men den behøver ikke at diskutere sit emne ved at fremføre modpartens synspunkter. Dem må læseren få i den almindelige samfundsdebat.Nyhedshistorier og kommentarer bør holdes skarpt adskilt. Dog er der i nogle aviser tradition for blandingsformen 'kommentage'. Men ellers er det efterhånden de færreste aviser, der tillader deres journalister at skrive både nyheds-, baggrunds- og kommenterende artikler på det samme stofområde, fordi det belaster troværdigheden i nyhedsdækningen.Klumme, som egentlig betyder spalte (fra det engelske ord 'column'), er en særlig form for kommentar. Dens vigtigste opgave er at behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting - gerne lidt skæve og morsomme.Lederen, er den særlige form for kommentar 'den såkaldt ledende artikel', som er et levn fra avisernes partipolitiske periode. Den findes dog i dag i bedste velgående og er avisens stemme udadtil.
Det er gratis at oprette en konto