Hej alle sammen10 uforglemmelige år har jeg været på denne skole med mange vidunderlige mennesker. I løbet af de 10 år er jeg blevet oplært af mange gode lærere, og kun pga. den oplæring står jeg her den dag i dag foran jer alle. Som 6årig trådte jeg ind med mine forældre i hånden den gamle skole. Helt forvirret om hvad jeg mon skal lave på dette store sted. Mange nye mennesker kom hen til mig og spurgte om jeg var klar til at lave lektier og aflevere afleveringer. Vi har haft en stabil og tryg base her, på trods af at vi har prøvet lidt af hvert, og det har ikke altid været lige sjovt. Det har været en proces, en fortælling. Og i fortællinger er der altid en uhyggelig del, men det skal der også være. For uden den dårlige del, kan man ikke glæde sig over den gode slutning. Og det er slutningen nu, og historien endte bestemt godt, og netop derfor er det så sørgeligt at vi slutter lige her.
Livet er som en blomst; vi starter som et frø, spirer, får blade og knop, springer ud og visner. Som 8årig er vi børn stadig vel frøer, for jeg bekymrede mig overhovedet ikke om fremtiden og atter tænkte jeg på fortiden, så jeg levede det øjeblik jeg havde. Så vidt som jeg husker cyklede jeg meget rundt med mine venner, spillede en masse spil osv., men det vigtigste for mig var at jeg var glad for at være sammen med dem. Men som St. St. Blicher engang skrev i sit vidunderlige digt om livet, hvordan man dog ikke skulle gemme på pengene, og stadigvæk ikke spilde dem. Det er dog sandt at man kan forstå dette digt, fordi det er også er skrevet på en hverdagsmåde, så at vi unge godt kan forstå indholdet. Men dog hvor havde jeg en god tid her på denne skole.
Det er gratis at oprette en konto