Ligeløn

  Kampen om ligeløn gik i gang i slutningen af 1900­tallet, det var ikke kun kvinderne, men  også mændene, der stillede dette krav, fordi arbejdsgiverne efterhånden som  teknologiudviklingen gav mulighed for det, ansatte firmaerne lavtlønnede kvinder i stedet for  faglærte mænd. Kvinderne blev dermed direkte konkurrenter til mændene.  Abdullah:  Den historiske begrundelse for uligelønnen har været, at mændene blev betragtet som  forsørgere, og derfor skulle have en højere løn, uden hensyn til den enkelte mands eller  kvindens situation. Kvinderne blev til gengæld kollektivt ’’straffet’’, fordi de ikke blev betragtet  som forsørgere, og fordi de af arbejdsgiverne blev betragtet som ustabil arbejdskraft på  grund af fravær i forbindelse med graviditeter, barselsorlov og pasning af børn. Da de to køn  sjældent har samme arbejde, og mænds arbejde generelt vurderes højere end kvinders. Der  er mange årsager til, at der ikke var ligeløn mellem mænd og kvinder.  Farshad: Kravene var således:  Samme løn for samme arbejde  Samme løn for arbejde af samme værdi  Samme gennemsnitsløn for kvinder og mænd  Abdullah:  Faglærte mænd, ufaglærte mænd og kvinder. I 1966 var den gennemsnitlige timeløn i  industrien 13, 61 kr. for faglærte mænd, 11.11 kr. for ufaglærte mænd og 9.96 kr. for kvinder.  Murersvende lå højest med over 19 kr, kvindelige bageriarbejdere lavest med knap 8 kr.  Abdullah: Kvinden med 8 arme, der med et smil klarer det hele, var et gennemgående  symbol for Kvindeligt Arbejderforbunds ligelønskamp i 1970'erne. Forsiden af Kvindernes  fagblad nr 1, 1973.