Socialdemokratiet og venstre bakkede kvinderne op fra begyndelsen af kampen om valgret. Fra 1886 til 1901 fremsatte de to partier flere lovforslag om kommunal valgret til kvinderne. Men der forslag blev hver gang vedtaget i folketinget og ned stemt i landstinget. I 1908 lykkedes det dog kvinderne at få kommunal valgret der den gang hed sogneråd.
I1915 blev grundloven ændret efter lang forhandlinger på Christiansborg. Ændringen medførte, at kvinder og tjenestefolk fik valgret til både folketingsvalget og landstingsvalget. Flere tusinde af kvinder markerede grundlovsændringen ved at gå i et stort demonstrationstog til Amalienborg slotsplads den 5. juni 1915.
Forrest gik medlemmer af danske kvindesamfund klædt i hvide kjoler og med foreningens banner. Kvinderne understregede, at deres optog ikke var en tak for valgretten. Kvinderne mente nemlig valgretten burde have været naturligt og derfor ikke noget der skulle takkes for. Men de udtrykte at det var en stor glæde og tilfredsstillelse nu at have fået den fulde politiske borgerret. I gennem historien har mange ment at mænd var klogere og kvinder er bedre til at passe børn. I Danmark blev det danske kvindesamfund stiftet i 1871. foreningen arbejdede for at gøre kvinderne mere selvstændige i deres forhold til familien og staten. Dansk kvindesamfund blev startet af velstillede kvinder fra middelklassen. Men senere dannede arbejderklassens kvinder også en forening som havde fokus på deres problemer i samfundet. Arbejderkvindernes krav handlede først og fremmest om ar de ville have samme løn som mændene når de udførte det samme arbejde. Det var først i begyndelsen af 1900-tallet at kvinders valgret blev et af hovedemnerne for kvindebevægelsen i Danmark. Bevægelsen oplevede sin første store sejr da kvinder opnåede fuld stemmeret i 1915. et af de store problemer for kvindebevægelsen i 1960’erne var at kvinder stadig fik lavere løn end mænd. Først i 1976 blev der vedtaget en lov om ligeløn.
Det er gratis at oprette en konto