Analyse af Ulla Ryums novelle 'I parken'

Novellen ”I parken” er en socialrealistisk genre. Kan foregå i dag.

Referat

Hovedpersonen sidder i parken over for 2 damer, da de opdagede hans bukser stod åbne. (flashback) Han er lige gået på folkepension, og tænker tilbage på sit gamle arbejde. Han har ingenting at bruge sin tid på. Han føler sig skuffet over at ingen har brug for ham mere. Hans familie giver ham ikke muligheden for at tilbringe sin tid til at hjælpe dem i huset, da de mener at han skal slappe af, nu hvor han har arbejde hele sit liv og har endelig fået sin pension og sin ”frihed”. Han føler at de ikke gider ham, at han er til besvær (flashback).(Flashback) Damerne var blevet enige om at, i begyndelsen var han en nydelig mand, der ikke kunne tiltænke sig den slags ting. Indtil de opdagede noget hvidt kom til syne, nær hans bukser, de var i tvivl om det var hans skjorte eller hans underbukser (flashback) Hans bukser stod åbne og de var rystet. De ville gøre ham opmærksom på den fatale situation, men de kunne ikke få sig selv til at konfrontere en fremmed med det. Derefter var de kommet i tvivl om han nu kunne være en af de lokkere eller blottere man hørt så ofte om. De havde gjort sig klar på at springe hen til ham, når et barn nærmede sig bænken han sad på. Man kunne jo aldrig vide hvornår han slog til, og da de følte at det var deres pligt at beskytte børnene, rejste de sig for at bede ham om at gå og tænke på børnenes fremtid. Men inden de nåede hen til ham, rejste han sig for at samle en spurveunge op og sætte den på bænken ved siden af sig. Denne handling havde øjeblikkeligt for dem til at tvivle om han faktisk var ude på noget, og havde helt glemt de åbne bukser. Men så kom der et par børn og stillede sig foran ham for at se på fugleungen, og ved damernes store skræk hørte de ham spørger om deres navne og fortalte at ville tage den hjem for at passe den, og det måtte gerne komme hjem og se til ungen. Nu var der ingen tvivl om at der skulle sættes en stopper. De gik direkte over til manden, om at han ikke vil komme godt fra med den her situation og de vil hente en opsynsmand med det samme. Manden var forbavset, da han ikke anede om hvad de snakkede om og at han aldrig vil bryde naturens orden (Fugleungen), han var ingen dyrplager. Børnene trak sig tilbage og blev mere usikre. De ældste begyndte at hviske, at han sikkert var en børnelokker, da damen kaldte ham uartig og forbød børene i at komme i nærheden af ham. Så kom den anden dame med opsynsmanden, som bad børnene om at forsvinde. Nu var manden blevet en smule vred og forlangte en forklaring. Damerne fortalte opsynsmanden situationen og derefter takkede han dem og de trak sig tilbage. Opsynsmanden greb manden i armen og førte ham ud af parken. Opsynsmanden forklarede at selvom han sikkert bare havde glemt at lukke sine bukser, så er det bedst hvis han ikke kommer i parken mere. Manden gik hjem og sad og tænkte helt chokeret på hvad der var sket med spurveungen.