Analyse af Jokum Rohdes 'Novelle om Kokain'

Novellen har en del temaer, nogle er symbolske og andre kan man se ved, at kigge på ordene i teksten. Disse temaer er f.eks. afhængighed, stofmisbrug og konsekvenserne heraf. Disse temaer belyses ved, at jeg-fortælleren fortæller om, hvilket et forfærdeligt liv personen har fået af påvirkningerne af sit misbrug. Men afhængighed kommer også frem ved, at jeg-fortælleren følger Leos liv hver aften og mister helt tidsfornemmelsen. Dette er et tegn på afhængighed.

”Novelle med kokain” fra novellesamlingen ”Löwenlandet” er skrevet af Jokum Rohde. Han er født i 1970 i København. Han er uddannet ved Københavns Universitet i teatervidenskab, filosofi og teologi. Han er både forfatter og dramatiker. Han har tidligere udgivet romanerne ”Jonas` bog” i 1994 og ”Falkonmysteriet” i 2001. Men samtidig har han skrevet og opført mange forskellige teaterstykker, og de seneste han har lavet er ”Den Tasmanske nat” i 2004 og ”Pinocchios Aske” i 2005. Begge teaterstykker er opført på Det Kongelige Teater. Jokum Rohde har modtaget en lang række priser, og den han sidst modtog, var Reumert-prisen for bedste dramatiker i 2005 for ”Pinocchios Aske”.

Jokum Rohde, har valgt at skrive novellen som jeg-fortæller. Dette gør at man kommer ind på jeg-fortællers følelser og tanker i novellen. Dette kan man f.eks. læse fra dette udsnit fra teksten: ” frygtelige tanker passerede gennem mig, mens jeg sad dèr og ventede. Jeg overvejede at myrde ham, tvinge hans ansigt ned på kogepladen og le af hans bedrøvede og ligegyldige liv, som ingen lagde mærke til. Ingen andre end mig”. Disse tanker ville man aldrig have fået, hvis det var en alvidende fortæller. Denne fortællerform gør også at novellen bliver mere autentisk og troværdig. Dette får man en følelse af, ved f.eks. dette udsnit fra teksten: ”Borte var kvalmen og svimmelheden, tilbage var angsten for aldrig at kunne genoptage mit forrige så sorgløse liv. De fire måneder til sengs havde gjort mig næsten neurotisk opmærksom på mit eget vel. Jeg gik rundt i en tilstand af konstant selviagttagen, og hvad jeg så var et ødelagt spejlbillede.”.