Jeg ligger i min seng, kan ikke sove. Kigger op i loftet, tæller knasterne og tænker over dagens begivenheder. Tænker på den dag, som i morges føltes så ufremkommelig og umulig at overleve, men som jeg alligevel overlevede, med et smil på læben. Det virker underligt, men som dagen skrider frem, ændres ens holdninger og tanker om livet, hurtig til det modsatte. Om aftenen når man ligger i sin seng, omgivet af mørket, synes man at dagen er gået alt for hurtig, og ønsker hurtigt at falde i søvn, så det om kort tid ville blive dag igen.
Man presser øjnene sammen, og tvinger sig selv til at prøve at sove, men lige meget hjælper det, tankerne kommer væltende.
Hvorfor skal man hver aften igennem denne søvnløse tilstand? Hvorfor kan man ikke bare ligge sig ned og sove med det samme? Hvorfor skal alle de unødvendige tanker og spørgsmål kører rundt i ens hoved, og tvinge en til ikke at falde i søvn?
Jeg prøver, at lade være med at tænke, men det er den mest umulige opgave, der dukker bare endnu flere tanker op. Hvad nu hvis man ikke kunne tænke? Eller bare selv kunne styre hvornår man ville tænke, eller lade være.
Det er gratis at oprette en konto