Før jeg sover

Før jeg sover ligger jeg altid og tænker sindssygt meget. Og det er ikke kun om en ting, nej nej det er om alverdens ting. Jeg tænker fx altid på hvad jeg skal lave dagen efter, men så kommer der pludselig en anden tanke ind, også tænker jeg på den og sådan bliver det ved. På de tidspunkter ville jeg ønske jeg bare kunne sige nu vil jeg ikke tænke mere, og så bare falde i søvn. Men sådan fungere det ikke vi skal ligge minut for minut og prøve og falde i søvn, mens de røde tal på vækkeuret bliver ved med at vise at klokken bliver mere og mere.

Hvad nu hvis man ikke kunne tænke? Eller bare kunne vælge at lade være? Det tror jeg ikke, jeg kunne. Et helt liv uden tanker. Tanker er jo så mange ting, de er glæde, de er sorg, de er alt det der giver tingene mening. Når man skal sove er de irriterende fordi de kan være ondskabsfulde og sårende, nedtrykkende eller oplivende. Jeg kan godt lide mine tanker, og jeg kan godt lide når folk siger at jeg tænker meget. Jeg synes det er vigtigt. Også selvom man ikke altid får svar på det man tænker eller det ikke giver mening. Det har jeg prøvet så mange gange, at jeg sidder og ser film med min veninde og hun så siger til mig:” [NAVN A] du tænker for meget”. Og det er altid Emma som siger det. Men hun tænker så os for lidt. Det sjovt hun siger det faktisk hver gang. Men så er det jeg har min indre stemme som jeg så bare diskutere med. Den er der også inden jeg skal sove, det er den person, altså mig, som jeg diskutere med om fx hvad for noget tøj jeg skal have på i morgen, eller om jeg træffer de rigtige beslutninger ved at gøre det eller det. Jeg har også tit tænk på om alle andre også tænker så meget som jeg gør, eller om det bare er mit hoved som er fuldstændig fucked up.