Analyse af eventyret 'Klokkeblomst'

Eventyret ”klokkeblomst” er et folkeeventyr som blev skrevet i 1800-tallet af Brødrene Grimm.

Eventyret ”klokkeblomst” handler om en mand og kone som længe har ønsket sig et barn. Konen bliver så vild med de dejlige klokkeblomster heksen har i sin have, at hun bliver dårlig af at hun ikke får nogle af dem. Manden tager en dag over i heksens have og plukker nogle klokkeblomster til konen. En dag opdager heksen det og siger til manden at hun skal have barnet hvis de vil have klokkeblomster, manden siger ja til det. Da barnet bliver født tager heksen barnet og kalder hende for Klokkeblomst. Da Klokkeblomst fyldte 12 år sendte heksen hende ud i skoven i et højt tårn og låste hende inde. Efter nogle år red kongens søn ud i skoven og opdaget Klokkeblomst, nogle dage efter red han derud igen og opdaget heksen, som sagde ”Klokkeblomst, Klokkeblomst, lad dit hår falde ned.” Han red derhen en aften og sagde det som heksen sagde og kom derop til hende. Men heksen opdaget at han havde været deroppe, hun blev sur og klippede hendes lange hår af og sendte derefter Klokkeblomst et sted hen. Næste dag kom han tilbage men det var ikke klokkeblomst der var der, men det var dan onde heks. Han mistede synet da han faldt ud af tårnet, men han fadt Klokkeblomst og de levede lykkelig til deres dages ende.