Folkeeventyr er et forsøg på at udfordre os, til at besvare en række menneskelige spørgsmål. Fortællingerne handler om lige fra ting der sker til hverdag, til fantastiske historier om konger, trolde og prinsesser, og de indeholder altid en morale. De er blevet genfortalt gennem århundreder, og der er derfor ingen specifik forfatter. Og sådan fik de også et lokalt og personligt præg. Man kan gå ud fra, at det var en måde for datidens mange fattige folk at slippe væk fra deres hverdag og ulykke og ind i en opdigtet verden langt fra deres egen, hvor der var lykke og skønhed. De brugte den fortryllende drømmeverden til at give paradiset mulighed for eksistens på jorden.
I et folkeeventyr er der visse normer for opbygningen. Den lykkelige slutning er måske det, der mest er typisk for et folkeeventyr og det at ”forfatteren” er anonym. Og senere hen er de blevet bearbejdet, nedskrevet og renset for grovheder – i dette tilfælde af Brødrene Grimm.
Der optræder oftest kun to personer ad gangen, og de er tit modsætninger. For eksempel, mand/kvinde, smuk/grim og god/ond, og de er ikke beskrevet dybere end det på noget tidspunkt. Dette er også tilfældet i Klokkeblomst. Prinsen og Klokkeblomst får deres moralprædiken af heksen hver for sig. Og med hensyn til modsætninger, så er der mange: konen/manden, den grimme heks/den smukke pige og den onde heks/den gode prins.
Det er gratis at oprette en konto