I de uperfekte ser vi nogle personer, der lader os menneskers mange illusioner om det perfekte påvirke deres egen måde at opfatte dem selv, livet og kærligheden på. Det er utroligt rørende, at se disse personer sidde og fortælle om deres evige jagt efter det vi alle søger, nemlig kærligheden.
Tænk, at vi alle er så besat af det perfekte, at det gør os blind fra at se virkeligheden. At se og hører disse personer fortælle om deres drømme og håb, og at deres omgivelser bare vælger at lade det ydre have størst betydning, og være blind for det vi alle gemmer indeni, et hjerte der kan elske, selvom folks ord skærer dybt igennem deres uperfekte ydre, og ødelægger deres perspektiv af livet, så var det tydeligt, at et nyt håb blev født for hvert nederlag de havde. Det er ret imponerende, synes jeg, at de bruger deres afslag som en ny chance her i livet.
De mennesker vi ser i uperfekte er jo mennesker ligesom alle andre, de har datingprofiler, går på diskotek osv, og alligevel bliver de stødt væk af deres omgivelser, på grund af deres ydre bliver set af folk, hvis eget ydre betyder mere end det indeni. Det er svært for mig, at forstå, hvordan vi kan lade en illusion dømme det vi ved ikke er virkelighed. Hvordan vi aldrig har været perfekte og bliver perfekte. Hvordan vi pludselig lader ordets betydning definerer vores syn på vores omgivelser her i livet.
Det er gratis at oprette en konto