De uperfekte

De uperfekte’s historier sætter helt klart nogle tanker i gang, der er jo ingen der vil have det sådan bare fordi man er anderledes? Tror man skal sætte sig i deres sted. Og stille sig de samme spørgsmål, som de stiller sig selv.  Når man har gjort det kan man begynde at forstå dem og deres behov.  Alle mennesker har brug for kærlighed, et menneske der ikke får kærlighed eller oplever det, går virkelige glib af noget.  Deres muligheder er vel lige så store som vores er? Det handler bare om, om man har mødt den rette, som kan acceptere dig for den du er. For når du har det er dit udseende vel lige meget. Selvfølgelig kan man altid sige sådan, men i sidste ende tager man altid den lækre pige, som man har brugt 10 år på at imponere frem for ugly Betty, som bare skal have et smil så smelter hun. Sådan er det, og sådan har det altid været. De bliver svært for de uperfekte at deltage i et normalt liv, og være på lige fod med de andre, for de er jo ikke normale, men hvad er normal? Normal er hvad du gør det til!  Men det er ikke de uperfekte, der er noget i vejen med. Det er dem der ikke giver dem en chance, for vi ved ikke hvad de har været igennem. Vi ved ikke hvilke beslutninger de har måtte tage, eller dem deres forældre har måtte håndtere. Og grunden til vi ikke ved det er jo, fordi der ikke var nogle der gav dem en chance. Jeg er sikker på hvis de får denne chance at de ikke kommer til at spilde den, men udnytte den til det bedre.  For hvem vil ikke se et samfund hvor alle er glade og lykkelig? Det er jo et drømme samfund, men det får vi kun hvis de får den chance. Men i vores samfund handler det om hvem der råber højst og der kommer en tid hvor alle for deres tid til at råbe højst. De uperfekte’s tid er endelig kommet, det er nu de skal blive hørt.