Navneord er ord, der betegner mennesker (F.eks. kvinde, murer, dansker), dyr (F.eks. hest, kat, får), ting (F.eks. bord, stor) eller begreber (F.eks. venskab, kærlighed). De bøjes i ental og flertal, bestemt og ubestemt. Der kan sættes en eller et foran navneordets rod eller stamme. Roden eller stammen er den form af navneordet, der kan slås op i ordbøger.
N-ord og t-ord:
Navneord med kendeordet en kaldes n-ord. ( F.eks. en hund) Navneord med kendeordet et kaldes t-ord. ( F.eks. et hus)
Bøjning af navneord (Almindelige former) REGEL NR 1
Ental bestemt form:
N-ord tilføjer endelsen ’en’ i ental bestemt form. (F.eks. en hund – hunden) T-ord tilføjer endelsen ’et’ i bestemt form ental. (F.eks. et hus – huset). Hvis navneordet ender på 'e' i stammen, tilføjes dog kun endelsen ’n’ eller ’t’. (F.eks. en vase – vasen, et værelse - værelset)
Flertal ubestemt form:
Det mest almindelige er, at der i flertal ubestemt form tilføjes endelsen ’er’ eller ’e’. Hvis det ender på 'e' i stammen, tilføjes ’r’ i ubestemt flertal. (F.eks. en vase – 2 vaser). Navneord, der ender på 'r' i stammen tilføjer oftest e i ubestemt flertal. (F.eks. en mur – 2 mure).
Flertal bestemt form:
Det mest almindelige er, at der i flertal ubestemt tilføjes endelsen ’ne’ til det, navneordet hedder i flertal ubestemt. Hvis ental og flertal af navneordet er ens, tilføjes dog ’ene’.
Det er gratis at oprette en konto