Analyse af religiøs familie i 'Populær musik fra Vittula'

Den religiøse verden kan være en yderst streng verden, med massere af regler og pligter. At tro på Jesus Kristus og følge kristendommes tro, giver adgang til guds frelse, at få en tilgivelse og have det evige liv og efterfølgende genopstå fra de døde, da man ikke ønsker at dø. Børnene der fødes er en gave fra gud, som man er meget taknemlige over at få! I følgende uddrag fra romanen ”fra populær musik fra Vittula” fra 2000, møder vi en meget religiøs familie. Vittula som står i romanens overskrift, betyder en hyldest til kvindernes frugtbarhed, som fører os videre over i, at i uddraget hører vi om en familie der består af Mor, far, 3 drenge og 2 piger og endnu en på ”vej”. Det viser os at familien udnytter kvinders frugtbarhed og i dette tilfælde, fordi børn er en gave fra gud.

I uddraget af romaen hører vi om denne religiøse familie, bestående af: Mor, far, 3 drenge, 2 piger og en endnu en på ”vej”. Den ene af sønnerne Niila, har en ven med hjemme på besøg og vi følger vennens tanker, omkring familien og deres tro. Den religiøse familie er meget anderledes i forhold til andre ”normale” kernefamilier. Vi får af vide af de er utrolige stille og de stort set ikke udveksler et ord med hinanden. Stilheden beskrives som en religiøs stilhed som faktisk betyder nærvær i den kristnes tro. Så selv om jeg-personen bekskriver tavsheden i hjemmet nærmest uhyggelig: ”de var ganske enkelt holdt op med at tale. Måske af undseelighed, måske af vrede. Måske fordi de anså det for at være unødvendigt.” Her får vi det første indtryk, af stemningen i hjemmet og mellem familien. Forældrene i familien, styrer en besynderlig stilhed og tavshed, som skyldes deres kristnes tro. De kommunikere stort set kun ved at nikke eller pege. Børnene fulgte selvfølgelig deres eksempel og gjorde det samme. I uddraget får vi dette indtryk af forældrene, som om de faktisk er lidt ”ligeglade” med deres børn. For eksempel da de to ældste brødre begynder at slås, får vi af vide af moren ikke ”gad sy skjorteknapper i hele aftnen”. Det viser også at hun går mere op i det materielle, end hvordan brødrene for eksempel behandler hindanen. Faren træder dog i karakter til sidst og skiller dem ad, ved at løfte dem op i nakken. Dette viser også at forældrene har en anden tankegang, end vi for eksempel ville have. De tænker meget på det materielle og ikke så meget på, at det er forkert at lade brødrene slås med hinanden, i den stil som det foregår i.