Vi lever i dag i det senmoderne samfund, hvor teamfamilien er den familietype, vi oftest møder. Her vægtes alle familiemedlemmer lige, og det er tilladt for alle, børn såvel som voksne, at udtrykke egne ønsker og holdninger. Med denne form for familier, er vi godt i gang med at bryde med de traditionelle regler for, hvordan en familie skal fungere. Vi skal sikkert ikke længere tilbage end til vores forældres eller bedsteforældres barndom, for at opleve noget mere hierarkiske familieformer. Dengang var det helt normalt, at det var faren, altså manden i huset, som bestemte, og her måtte resten af familien altså indordne sig efter hans ord. Forældre og børn blev ikke vægtet lige, som de oftest gør i dag. Men hvordan var deres forhold så? I Mikael Niemis roman, ”Populærmusik fra Vittula”, møder vi nogle meget tydelige eksempler på, hvordan far-søn-forhold engang har været.
Romanen skildrer to svenske familietyper fra 60’erne. Den ene familie består af hovedpersonen, Matti, som vi følger gennem hans opvækst sammen med sin ven Niila. Derudover har Matti en storesøster og to forældre. De er en nogenlunde velfungerende familie, hvorimod den anden familie, Niilas familie, er fattigere og fungere ganske anderledes, end hvad Matti oplever derhjemme. I Niilas familie er de en hel masse børn, men der er altid tavshed. Her er også en mor, men hun har ikke noget at skulle have sagt, hendes job består i at passe børnene. Niilas far derimod spiller en stor rolle i familien. Han er familiens patriark, og her er hans ord lov. Børnene i familien er altid mærket efter en ordentlig omgang klø.
Det er gratis at oprette en konto