Grundstofferne kan opdeles i metaller og ikke-metaller. Metallerne findes til venstre i det periodiske system og udgør lagt størsteparten af grundstofferne. Kun få af dem findes som frie grundstoffer i naturen, f.eks. guld. Ikke-metallerne findes til højre i det periodiske system, mens der i overgangen mellem metaller og ikke-metaller findes de såkaldte halvmetaller (eller semi-metaller), f.eks. bor og silicium.
Halvmetaller danner en slags trappetrin nedad mod højre i det periodiske system, begyndende ved bor og sluttende ved astat.?
Metallerne er kendetegnet ved, at de er varmeledende, elektrisk ledende, er bøjelige og stræk- bare og har metalglans. (Prøve ved at tage noget sandpapir og bruge på metal, og noget glasA/gummi eller andet)
Naturligvis er disse egenskaber ikke lige udpræget hos alle metaller, men det er som regel nok til, at man ad den vej kan skelne metaller fra ikke-metaller.
Alle metallerne er faste stoffer ved normal stuetemperatur, undtaget kviksølv, som er en tung, tyktflydende væske. ?Der findes også ikke-metaller, som er elektrisk ledende, f.eks. kulstof (carbon), der i grafit- form i øvrigt også har noget, der ligner metalglas, men ellers er ikke-metallerne noget mere forskelligartede end metallerne.
Mange af ikke-metallerne er gasser, en enkelt (brom) er en væske, og nogle få er faste stoffer (ved normal stuetemperatur). Bortset fra ædelgasserne, som er monoatomige (de enkelte atomer bevæger selvstændigt rundt og er ikke bundet til andre atomer), så er de øvrige grundstofgasser diatomige (er bundet sammen to og to).
Det er gratis at oprette en konto