Metaller: egenskaber, spændingsrække og legeringer

I metaller er der ca. 70 grundstoffer, som er i fast eller flydende tilstand, som har visse ensartede, karakteristiske egenskaber ligesom metalglans, uigennemsigtighed, og god ledningsevne for varme og elektricitet. De fleste metaller er formbare og har god materialestyrke. Metaller består af et gitter af positivt ladede ioner samt elektroner, som kan vandre frit i krystalgitteret; denne bevægelighed betinger de fleste af metallernes egenskaber, især deres elektriske ledningsevne.

Alle metaller undtagen kviksølv er faste ved stuetemperatur; nogle er sprøde andre seje og koldt formbare. Kemisk er metallerne især karakteriseret ved, at de danner oxider, der er base-anhydrider, og at de kan erstatte syrebrint under dannelse af salte; den lethed, hvormed denne proces foregår, afhænger af metallernes placering i spændingsrækken. Ved smeltning forbinder metallerne sig med hinanden til legeringer. Man skelner mellem ædle metaller, der er bestandige over for de fleste kemikalieangreb, halvædel metaller, som angribes af en del kemikalier, men er bestandige i fri luft, og uædle metaller, som er ubestandige overfor ilt, kvælstof og luftens fugtighed. Letmetaller er uædle metaller med vægtfylden/massefylden 1,6-4, for eksempel alkalimetaller, aluminium og magnesium; tungmetallerne har vægtfylde/massefylde over 6.

Spændingsrækken:

Spændingsrækken viser metallers evne til at opløse ioner i vand. Man måler en spændingsforskel mellem noget vand og et metal. Der bruges to metaller til at kunne sammenligne med. Man kan eksempelvis også måle metaller også på den måde se spændingsrækken. Jo længere man kommer mod venstre jo lettere afgiver de elektroner og derved danne positive ioner. De er også reaktionsdygtige. Altså at de lettere er blandet sammen med andre metaller. Derfor er der ikke mange metaller som findes alene i naturen. Det er kun nogle af de ædle metaller som nemlig ikke er reaktionsdygtige. Dem til højre har svært ved at reagere, og derfor findes de rene i naturen. Selvom hydrogen ikke er et metal og står indenfor metaltrappen, så er den med i spændingsrækken. På spændingsrækken er hydrogen også med, og metallerne til venstre for hydrogen kan opløses i syre. Hydrogen bruges også til at vise elektrodespændingen for metallerne i volt.