Vi tog 2 reagensglas og fyldte dem med vand, så der var forskel på hver reagensglas. Hvis man pustede skævt ned i reagensglassene kom der en tone. Den tone, som frembring svare til rørets længde. Bølgelængden på de 2 reagensglas:Rør 1:6*4=24=0,24 Rør 2:7,2*4=28,8=0,28 Frekvensen på de to toner:Rør 1: 340/0,24=1416,67Rør 2:340/0,28=1214,28
Forsøg 5 – bølgeegenskaber:
1 forsøg:Gennemsnit 170,17*0,054/0,53=0,0173?= 340m/s/0,0173=19356 Hz
2 forsøg:0,07*0,54/0,62=0,0062340m/s/0,0062=54838,7 HzDette forsøg passer bedre på frekvensen, som er 40 000 Hz.
Forsøg 6 - Lydens hastighed i forskellige stoffer:
I mit forsøg på at bestemme lydens hastighed, brugte vi et elektronisk stopur til mine målinger.Stopuret viser 5.25 millisekunder.Det er 0,00525 sek.Lyden måles i meter pr. sekund. Det vil sige, at man skal dividere afstanden med tiden. Lyden bevæger sig med 340 m/sek.Hvis vi placerer start og stop mikrofonerne med 1,7 m afstand, vil vi få en tid på nær 0,005 sekunder.
Lydens hastighed = afstanden / tiden. Derfor dividerer vi 1.7 m med 0,005 sek. og får 340 m/sek. Lyden bevæger sig hurtigere i faste stoffer. Det kan man nemt bevise ved at lægge mikrofonerne ned på bordpladen og tage en ny tidsmåling.
Forsøg 7 - Lydens styrke Frekvens og amplitude:
Anlæg 80-86 Db.Hørertelefoner 70 Db, alt efter hvor meget man skruer op.Boremaskiner på cirka. 68 Db. Hver meter man går længere væk falder den med cirka 0,5-1 Db. Lydens styrke svarer til lydtrykket. Helt bogstaveligt det tryk som trommehinden bliver udsat for, når lyden rammer øret. Til at beskrive lydens styrke bruger vi ofte decibel skalaen. Decibel skalaen går fra 0 dB, som er til grænsen for det hørbare og op til 140 dB, hvor lydtrykket bliver så kraftigt, at det bliver decideret smertefuldt.
Det er gratis at oprette en konto