Det der er markant i artiklen er at vi gerne vil have mere materiel velfærd selv om vi ikke mangler noget, og at vi nok mere skal kigge på den åndelige velfærd. Stadig vil de velhavende tilgodeses når det gælder om kroner og ører. Men det er ikke materiel velfærd vi har behov for lige i øjeblikket, men mere den spirituelle velfærd vi mangler. ”Men det er bare svært at gøre den materielle velfærd et led i et finanslovforlig” udtaler Bertel Haarder sig. Han siger også at det halter i vores åndelige velfærd. Sort på hvidt mener danskerne nok at den materielle velfærd er vigtigere end den åndelige, og det er en skam mener Johannes Riis. Han mener at jo rigere vi bliver jo mere glemmer vi den åndelige velfærd. I Norge går man meget op i at eleverne kommer til at lide den norske litteratur hvor den i Danmark har det formål at elverne skal kunne klare sig i samfundet bagefter. Konklusionen er vel at danskerne skal tænke mere på deres åndelige værdier end deres materielle.
2.
Statens rolle i forhold til den personlige frihed er vel at de skal sætte regler for hvad jeg må og hvad jeg ikke må. Kan man sige frihed under ansvar? Jeg mener at det var godt at staten ikke blandede sig med hensyn til Muhammed-sagen, da det vel også har noget at gøre med personlig frihed at gøre. Ytringsfriheden er vel bare frihed under ansvar. Det er da dejligt at man kan have lov til at lave lidt sjov med dronningen under man bliver straffet for det. Jeg synes at den frihed staten giver os er passende, de giver os lov til meget, dog mener jeg at de måske skulle så lidt hårdere ned på forbrydere. Noget som staten ikke skal bestemme er f.eks. hvilket tøj man skal have på når man er i skole eller i offentlige områder. Jeg synes at den personlige frihed er god, så som at man kan stemme på hvem man vil eller gå i den kirke man har lyst til. I Det store hele mener jeg at statens mening om personlig frihed er passende.
Det er gratis at oprette en konto