Introduktion til fakta og fiktionskoder

Dette er en introduktion til brug af fakta og fiktionskoder, i henholdsvis fakta og fiktivetekster. Dette vil være en grundig begynder gennemgang til hensholdvis fakta og fiktionskoder, dette vil lære dig at skelne mellem faktatekster, fiktionstekster, faktakoder og fiktionskoder. Du vil lære at analysere de forskellige former for brug af disse koder i de forskellige tekster. Du vil lære at gøre brug af disse til at se mellem linjerne i de tekster du kommer til at læse i fremtiden. Du vil lære at skelne mellem de forskellige koder og tekster, og du vil lære at tolke dem. De to tekster jeg vil gøre brug af som eksempler i min introduktion, er på uddrag fra ”På Thingvalla” af Herman Bang og ”Blekingegaden” af Peter Øvig Knudsen.

Hvad er faktakoder:

Faktakoder findes oftest i faktatekster, men også til stede i visse fiktionstekster. Formålet med faktakoder i en faktatekst, er som regel at argumentere, informere, dokumentere og få sproget til at være klart, entydigt og overskueligt at læse. Afsenderen i faktatekst har en hensigt, om hvorvidt det er at skulle frembringe nogen af de ovennævnte eksempler, så står afsenderen altid ansvarlig for at hvis informationer ikke stemmer overens med virkeligheden. Modtageren af denne slags tekster har en forventning, informationen man læser i avisen eller hvor det end skulle være, så har modtageren den forventning af at, den information man læser stemmer overens med virkeligheden. Dvs. en af faktakoderne hedder ”Emne” hvor der indgår en hvis forpligtelse for afsenderen/forfatteren af teksten, det der står skal stemme overens med virkeligheden, og skal helst komme fra fortrolige kilder. Faktakoder kan beskrives som ”byggestenene” i en faktatekst. En faktatekst formål er enten at skulle informere eller overtale modtageren, via troværdige kilder og dokumentation. En vurdering af en faktatekst via punktet i faktakoderne der hedder ”Vurdering” En faktatekst simpelt på hvor saglig den er, og om hvorvidt informationerne i teksten er sande eller falske. Dvs en faktatekst kan være skrevet og stillet fantastisk op, kan den stadig være en dårlig faktatekst, fordi informationerne og kilderne ikke stemmer overens.