Kropsudsmykning og personligt selvværd

Jeg synes udsmykning af kroppen er fint, i begrænsede mængder for eksempel er det fint, hvis man har hul i øret eller en lille diskret tatovering, med sit navn eller noget andet, men at have mange piercinger, eller tatoveringer, over hele kroppen er at overdrive, og jeg mener at det kun er folk der ikke er tilfreds med sig selv, og gerne vil ændre noget ved sig selv, eller folk der gør oprør mod deres forældre, for jeg mener ikke at nogle forældre siger, ’’se min dreng det er ham med alle tatoveringerne og piercinger,, jeg mener at de børn/ voksne der har tatoveringer over hele kroppen, eller piercinger, er kun folk der ikke har fået opmærksomhed nok som lille, og derfor usmykker de deres krop for at få opmærksomhed, og jeg mener også dem der får falske læber, er lige så slemme som dem der lader sig tatovere, de mener heller ikke at de er gode nok, og derfor vil lave om på sig selv, det forstår jeg heller ikke rigtig, jeg mener man skal være tro mod sig selv, og som man er, for sådan er man skabt. Man er også en slags ’’sej,, når man kan være tro mod sig selv, og være den man er, jeg mener det kræver mere mod end at dække sig bag tatoveringer og piercinger. I Danmark er det ikke så normalt at tatovere sig eller pierce sig, men der er alligevel mange der gør det, men for eksempel i Afrika på de forskellige stammer, er der et ritual at man skal have en pind i næsen, eller en tallerken i munden, så man får nogle rigtig store læber også kaldet ’’tallerkennegere,,. For eksempel i Etiopien er der en stamme, de har tallerkner i munden og store øreringe i ørerne, og så har de ansigts maling i hovedet, og store armbånd på armene, det mener jeg til gengæld er i orden fordi det er en tradition, og alle gør det, så det er ikke for at få opmærksomhed, eller skille sig ud fra mængden.