Mange børn og unge har svært ved at blive voksne, og det er en del af problematikken som folk er nødt til at gå igennem. Dette tema kan ses i novellen ”Villy” fra 1999 af Charlotte Weitze.
Novellen handler om Mina der sammen med sine forældre skal på besøg hos Inge og Hans-Kurt. Mina kan huske dengang, Inge var en rask og sund kvinde, der kunne lave mange ting. Hun hjalp hver aften sin syge ven, som hed Madsen. Hans-Kurt og Inge havde ingen børn, og det kunne skabe problemer for dem på kærlighedsfronten. Derfor skændtes Hans-Kurt og Inge rigtig meget. Mina oplevede en aften, da Inge dog fik nok af alle skænderierne, så hun tog afsted med sin knallert. Men deres hund Villy løb efter hende og væltede hende efter ordre af Hans-Kurt. Ulykken ændrede Inges liv dramatisk, og det var skræmmende i Minas øjne. Hun kom til at sidde i kørestolen, blev indelukket og inaktiv. Hendes mand passede hende og gav hende medicin. Til sidst overfalder Villy Mina.
Weitzes novelle foregår kronologiske med flashbacks. Det ser vi fx på side 138 linje 39-42: ”Mina kan tydeligt huske, dengang Inge ikke var som nu. Mina troede ikke, at damer kørte på knallert. Men det gjorde Inge. Hun kørte hen ad støvede grusveje med det røde tørklæde flagrende efter sig.” Novellen er fortalt med en 3. person-fortæller. Historien ses fra Minas synsvinkel, derfor får vi indblik i hendes tanker. Men da hun er et barn, er det ikke nødvendigvis pålideligt. Især som barn ser man ofte ting anderledes end de egentligt er, derfor misforstår hun måske noget af det hun ser. Det er måske derfor hun på side 138 linje 17 konkluderer ”Jeg vil aldrig nogensinde være voksen, hvisker Mina til Villy.” Forfatteren beskriver en række handlinger på grænsen mellem hverdagslivet og det eventyrlige. I disse universer opsluges og forandres personer på forskellige måder. Det kan vi se gennem Minas tanker og følelser. Den stærkeste eksempel ser vi sidst i novellen, hvor Mina vandrer alene i skoven. Her møder hun Villy som et vilddyr: - Til sidst på grænsen mellem hverdagslivet og det eventyrlige. Side 141 linje 43-45: ”Han sætter i et langt ned mod hende. Mina vælter, taber de hvide blomster ud af sine hænder, og de falder på vejen.” I mange eventyrer er det netop i skoven man erkender sig selv på nye måder det er også tilfældet med Inge. Hun har måske et dårligt forhold til Hans-Kurt. Side 139 linje 40-45: ” – Ja, Inge og jeg havde jo ikke rigtig noget samliv i tiden op til ulykken, siger Hans-Kurt – jeg troede jo bare, det var fordi vi var blevet lidt gamle. Men når hun kom tilbage fra Madsen om aftenen, så var det så sent, at jeg var faldet i søvn Det var ligesom om hun veg udenom. Hun havde kolde hænder og fødder. Fortæller Hans-Kurt at han og Inge et dårligt samliv før ulykken. Noget tyder på Inge har en forhold med Madsen som bor ude i skoven.
Det er gratis at oprette en konto