Film er fortællinger i billeder. De kan være lange eller korte, dokumentariske eller opdigtede, men fælles for alle film er, at de kun viser en lille del af den samlede fortælling. Resten foregår i din fantasi: Ikke mange ord, ikke meget handling og kun én lang scene, der imidlertid bringer os vidt omkring. Men det er alligevel en lille film, der åbner for et større univers og en større fortælling. Den efterlader nemlig en række spørgsmål. Svarene skal den enkelte seer finde i sin egen fantasi, sine livserfaringer og sit menneskekendskab. Scenen giver seeren ’mindst muligt’ til ’mest mulig’ fantasi. Sådan fungerer den gode film. Fantasiens univers er altid større end filmens univers, men filmens univers er føden for fantasiens.
Filmens pitch:
"Lille Lise" er en gyser om 4-årige Lise, der er vidne til, at hendes far slæber liget af hendes mor ud til familiens bil for at køre ud til en skovsø, hvor liget skal dumpes. Igennem flashbacks forstår vi, at moren og faren lå i skilsmisse, og at Lise har været vidne til højlydte skænderier og vold mellem forældrene. Filmen overbeviser i starten sit publikum om, at faren har slået moren ihjel og nu vil lade Lise lide samme skæbne. Men så vender fortællingen, og vi forstår, at alt ikke er, hvad det ser ud til. Filmen vandt en Robert for bedste kortfilm i 2006 og fik en Special Mention af ungdomsjuryen på BUSTER filmfestivalen 2006.
Det er gratis at oprette en konto