Lise reder verdenenn

Der var engang en lille pige. Denne lille pige havde ingen venner og drømte tit at hun levede i en anden verden, hvor alle elskede hinanden og alle kunne lege sammen. På den skole den lille pige går på er der mange andre piger, men der er ingen der vil lege med den lille pige. En dag da den lille pige ligger i sin seng og drømmer sig ind i en anden verden, dukker der pludselig en kæmpe snegl op i hendes tanker, og med ét er den væk igen. Den lille piger vågner op med et sæt og ryster over hele kroppen. Hun rejser sig op fra sengen og kigger ud ad det lille vindue, der sidder i den mindste væg i værelset. Ude på gaden er der ved at være mørkt, man kan kun lige skimte den lille grønne bil, der holder parkeret for enden af vejen. Pludselig dukker der noget sært op nede ved bilen, en kæmpe snegl kommer krybende fra den ene side og er på vej over imod bilen. Det giver et sæt i den lille pige, og hun begynder at græde af skræk. Hendes mor kommer løbende ind på værelset og spørger hende om hvad der er galt. Den lille pige forklare, hvad hun har set, og hendes mor går hen og kigger ud af vinduet, men der var ingenting der ude, kun den lille grønne bil. Moderen tager den lille pige i hånden og tager hende med ud i køkkenet, hvor hun er ved at lave mad. Den lille piges far kommer ind i køkkenet og sætter sig på en stol, og begynder med at læse i sin avis. Moderen råber, at nu er der mad og sætter den sidste gryde på bordet. Efter maden går den lille pige igen ind på sit værelse for, at se efter om den kæmpe snegl stadig er ude på vejen. Og det er den. Den lille pige løber ud af sit værelse og ud af hoveddøren, så hun nu står ude på den mørke gade, hvor det kun er den ene lygtepæl, der lyser det hele op. Den lille pige går hen til sneglen, og da hun står helt henne ved den, begynder den at tale til hende. Den spørger efter, hvad hun hedder, og den lille pige svarer, at hun hedder Lise. Sneglen kigger på hende, og siger så, at det er et smukt navn og at det passer til hende. Lise rødmer og spørger så sneglen efter, hvad den hedder. Den kæmpe brune snegl svarer at den hedder Hr. Mogens. Lise bryder ud i et kæmpe grin da hun hører navnet. Da hun er færdig med at grine, spørger hun sneglen efter, hvordan det kan være at han er her, og hvad han dog laver her. Hr. Mogens svare, at han skal finde en prinsesse til hans verden. Lise afbryder ham og spørger efter, hvordan hans verden ser ud. Hr. Mogens kigger skræmt på hende, som om hun er skør, hvorefter han fortæller, at i hans verden har der været smukkere end noget andet sted. Han fortæller at, der har været kæmpe store vandfald og smukke blomster over alt. Og sidst men ikke mindst, så var alle der boede der venner, og de elskede alle sammen hinanden. "Men," siger han stille. Lise kigger på sneglen, og kan godt se, at han ikke er glad. Hun spørger ham efter, hvad der er galt siden han er ked af det. Der løber en tåre ned over sneglens lange følehorn og ned