Det danske sundhedssystem er plaget af den ene bølge af nedskæringer efter den anden, samtidig er udgifterne til medicin steget støt de sidste mange år. Er det rimeligt at få personers medicinforbrug udgør så stor en del af det fælles budget og hvem skal bestemme hvor der eventuelt ville kunne skæres ned i medicinforbruget.
Af [NAVN A] [EMAIL XX]
Medicin er er en stor udgift i det danske sundhedssystem. Det er væsentligt dyrere end personale, operationer, sengepladser etc., men stemmer udbyttets størrelse i overensstemmelse med prisen? Det ved jeg faktisk ikke helt, om jeg synes. Menneskeliv er vigtige, og livskvalitet er selvfølgelig essentielt, men er det okay, at enkelte menneskers livskvalitet går forud for det fælles bedste? På hospitaler og skadestuer over hele Danmark lider både patienter og personale under mangel på sengepladser og mandskab. Talrige sygeplejersker, portører og læger går ned med stress, fordi de ikke er rustet til at håndtere den opgave, det er at drive et hospital med for få ansatte og manglende sengepladser.
Men nedskæringer er en nødvendighed, ellers kan det statslige budget ikke hænge sammen. Sundhedsområdet får årligt givet et beløb. Det dækker over hospitaler, skadestuer, rehabiliteringscentre, lægepraksisser, etc. Derefter bliver hver enkelt lille del af det store puslespil tildelt en sum penge, som de skal få det hele til at hænge sammen med. En af de helt store brikker i dette puslespil er medicin. Danmarks udgifter til medicin stiger støt. Bare siden 2007 er den samlede pris næsten fordoblet fra 4 til over 7 milliarder, alt imens de fleste andre vitale dele af
Det er gratis at oprette en konto