Bogen ”2 kroner og 25 øre” blev udgivet i 2010 af Gyldendal, og er skrevet af forfatteren Louis Jensen. Som forfatter skriver Louis Jensen i et meget magisk sprog. Han leger meget med sproget, og gør det til sit helt eget. Samtidigt formoder han at få læseren med på banen, og det gør selvfølgelig at læseren danner nogle indre billeder, og gør at bogen bliver mere spændende.
Overordnet er bogen en skønlitterær ungdomsroman. Bogen er efter min mening lige på vippen til at blive en fantastisk fortælling. Det er en realistisk fortælling på mange områder, men udvikler sig til sidst til en lidt urealistisk en. Jeg føler at på grund af forfatteren leger så meget med sproget, bliver fortællingen bare lidt overdrevet i forhold til, at den skal være i den realistisk genre.
Romanen handler om den her 14- årige dreng, som langsomt begynder at danne de her tanker om mennesker og retfærdighed. Han bliver så opslugt af emnet, at han til sidst kommer i nogle meget slemme vanskeligheder. Det hele begynder med at han laver en aftale med sig selv, om at han kun går i skole hver anden dag. Det udvikler sig senere hen til, han pludselig begynder at stjæle, som selvfølgelig vil have konsekvenser med sig. Han har i løbet af et stykke tid oprettet en sparekasse. Kassen har fået navnet ”DSK” og er en forkortelse af ”De sultne børns kasse.”Så i løbet af bogen læser man så om hvordan han stjæler fra de rige, og vil give til de fattige, og hans store respekt for Robin Hood. Hovedpersonen har en grund til det han gør, og det er han vil prøve at hjælpe de sultne og fattige mennesker i Afrika.
Det er gratis at oprette en konto