Kvinders rettigheder og kvindebevægelsen i Danmark

Internationale problemstillinger. Kvinders rettigheder.

Internationale problemstillinger.

Højeste uddannelsesniveau blandt kvinder

47% gennemførte en erhvervsgymnasial (HTX f.eks.) uddannelse

65% gennemførte en almen gymnasial uddannelse

73% gennemførte en mellemlang uddannelse

52% gennemførte en lang videregående uddannelse

36% gennemførte en forskeruddannelse

Ovenstående er baseret på statistiske data fra 2004 og dækker over 714.521 mænd og kvinder.

Internationale problemstillinger. Kvinders rettigheder.

Kvindebevægelsen.

Kvindebevægelsen er Små grupper af kvinder med det formål at afskaffe diskrimination mod kvinder og bekæmpe mandsdominans i samfundet. Feminismen kan siges at være kvindebevægelsens ideologi. Forskellige grene af kvindebevægelsen har beskrevet målsætningen som kvindeemancipation, ligestilling, ligeværd, kvindefrigørelse. Kvindebevægelsen opstod i USA og Europa i sidste halvdel af 1800-t. i industrialiseringens kølvand. Spredte oprør mod kvindernes underordnede stilling forekom dog også tidligere i historien, bl.a. med kvindeklubberne og Olympe de Gouges' erklæring om kvinders rettigheder under Den Franske Revolution.

Stemmeret til kvinder.

Kravet om stemmeret blev efter 1900 tallet et hovedkrav for kvindebevægelsen, og der opstod mange stemmeretsforeninger. Modstanderne hævdede, at kvinder ikke havde forstand på politik og ikke burde blande sig. I Storbritannien greb suffragetterne, ledet af Emmeline Pankhurst og datteren Christabel (1880-1958), til militante metoder, som vakte opstandelse langt ud over Storbritanniens grænser. Da de ikke fandt støtte til stemmeretskravet i Parlamentet, gik suffragetterne over til at smadre butiksvinduer, ødelægge golfbaner, sætte ild til jernbanevogne m.m. I fængslerne sultestrejkede de, men blev tvangsfodret. I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag blev fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret 7 år senere.