Sommeren kom brasende, da vi mindst ventede det, vi var færdige.
Færdig med at snige os væk fra skolen, irritere lærerne, komme op og toppes med de elever vi ikke undgik, og mest af alt færdig med at tænke over de lektier vi aldrig lavede.
Vi var frie, frie til at mærke varmen fra solen, kulden fra vandet på stranden, og sødmen fra de danske jordbær.
Sommeren var den tid, hvor vi fik vores ældre bekendte til at købe alkohol til os. Det var den tid, hvor vi gemte os på taget, letpåklædte med mavesækken fyldt til renden med vodka og smagen af krydret tobak på tungen. Den tid hvor vi krydsede fingre for ikke at blive snuppet.
Sommerferien blev ikke fyldt med meget andet end nye grænser, nye oplevelser, og helt klart nye minder, som altid vil stå os nær.
Der er selfølgelig også sensommer. Den korte periode, hvor vi siger farvel til den afslappende tid og går det kolde vejr imøde. Sensommeren var for mig en afsked til alle festerne, strandture, søvnmangel og friheden til at kunne gøre det vi normalt ikke kunne gøres en standart skolegang.
Sensommeren er høstens tid og vi skal igen til de tidlige morgener, hvor cornflakesene står klar klokken 07:00 om morgenen, og den travle dag venter længere forude.
Det er gratis at oprette en konto