Nervesystemet og sanserne: teori og forsøg

TeoriMennesket opfatter sine omgivelse ved hjælp fra receptorer som er skabt til at opfange diverse former for energi, kemisk eller fysisk. Mennesket har et bestemt antal receptorer som hver især er skabt til at opfange bestemte ting. Det betyder også at der foregår en del ting som mennesket ikke opfanger, fordi vi ikke har sanseorganer til det. Kroppens antal af sanser er stadig uklart i dag, da man ikke helt er sikker på hvad der definere en sans. Men kroppens syv vigtigste sansesystemer, består af synssansen, lugtesansen, høresansen, smagssansen, følesansen, kropssansen og balancesansen. Synssansen og øjet.Øjeæblet har tre lag. Det yderste lag, senehinden, er det beskyttende lag. Det er et kollagent bindevæv, der bevarer øjeæblets form beskytter de indre lag. Senehinden består af hornhinden, der er gennemsigtig, så der kan komme lysstråler gennem den. Derudover, er der muskler der sidder fast til senehinden, som tillader og begrænser øjeæblet bevægelser. Midterste lag, årehinden, indeholder øjeæblets hovedarterier og vener. Derudover er der iris som er en farvet muskelplade/ring, som omgiver pupillen. Iris kontrollere pupillens størrelse og den lysmængde, der kommer ind i øjet - til nethinden. Så er der linsen, som bringer lysstrålerne i fokus på nethinden. Det inderste lag er nethinden, som er det lyssensitive lag. Den dækker den bagerste del af øjeæblets inderside. Derudover er der synsreceptorer, som er specialiseret væv, der omdanner lysenergi til nerveimpulser. Og synsnerven leder så impulserne til synscentrene i nakkelappen. Nethinden indeholder hundrede millioner lysfølsomme receptorer, og seks millioner receptorer, der opfanger rødt, blåt og grønt lys, og som sammen skaber alle de farver vi kender. Lugtesansen og næsen lugtesansen er en kemisk sans, hvilket vil sige at receptorerne reagerer på kemiske stimuli. På lugteepithelets overflade, inde i næsen, findes der sekret, som opløser de luftformige stoffer, så lugtecellerne stimuleres. Impulser i lugtenerven sendes så til lugtecentrerne i hjernen. Næsen er lugteorganet, der også tjener som den vigtigste luftvej til lungerne. Lugtesansen er også speciel, da nerverne fra næsen løber direkte til et område i hjerne kaldet det limbiske system. Det har med følelser som angst, seksualdrift og sult samt hukommelse at gøre. Og det er formentlig derfor, dufte ofte udløser minder og stærke følelser i højere grad end andre sanseindtryk.Øret og høresansenØret består af tre dele: Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. De spiller hver i sin rolle for hørelsen. Ud over de auditive receptorer rummer det indre øre også receptorer for ligevægtssansen. Det ydre øre består af den synlige del af øret, øremuslingen, som består af brusk og hud. Øremuslingen samler og leder lydbølgerne, der sætter trommehinden i svingninger. Mellemøret indeholder tre små knogler, høreknoglerne (hammer, ambolt, stigbøjle). Luftens svingninger bevæger høreknoglerne, og de forstærker og overfører svingninger gennem mellemøret, hvor ved stigbøjlen bevæger sig frem og tilbage i det ”ovale vindue. ” Dette medfører så svingninger i væsken i det indre øre, og disse bevægelser stimulerer receptorerne i det cortiske organ. Det indre øger indeholder organer for ligevægt og hørelse. Buegangene i det indre øre er for ligevægtssansen og sneglen indeholder receptorer for hørelse. Stimuli fremkalder impulser i hørenerven, og disse impulser ledes via tre neuroner til hørecentrerne i begge tindingelapper. Under hørenerven finder man Det eustachiske rør, som forbinder mellemøret med næsesvælget. Det åbner sig ved synkning, så luft kan komme ind i mellemøret og udligne trykforskellen på hver side af trommehinden. Smagssansen og tungen Det vigtigste smags organ er tungen. Smag er en kemisk sans, hvilket betyder at receptorerne påvirkes af kemiske stimuli. For at kunne smages må en substans være i opløsning. Tungen deltager også i tygning, synkning og tale. Tungen er dækket af flerlaget pladeepithel. På oversiden findes papiller, som er små epithelforhøjninger. Forhøjningerne er formes forskelligt ud fra placering på tungen. På den forreste del af tungen er de filiformet og fungiformet, og på den bagerste del er de foliatae. Forsænket i papillerne findes smagsløg, som indeholder smagsløgsreceptorer. Når substans i opløsning (spyt) kommer ind i smagsporen stimulerer smagsreceptorerne. Det fremkalder så nerveimpulser via tre neuroner, som sendes til smagscenteret i lopus parletalis. Smagsløg findes også andre steder end på tungen. De findes nemlig også i svælget, strubelåget og strubehovedet. Der findes fire slags smagsløg, der strukturelt set er ens, men har hver forskellige primære smagsstimuli: sødt, surt, salt og bittert. Smagssansen for hjælp fra næsen til andre former for smage. FølesansenFølesansen sender information til hjernen om det, der umiddelbar er i kontakt med kroppen, dvs. tryk, stræk og bevægelse samt temperatur og smertepåvirkning. Det sker vha. receptorer, der sidder overalt i huden – især på fingrene, på fødderne og i ansigtet – og lidt færre i de indre organer.