Hvilke teorier kan forklare den rolle som medierne spiller i forhold til vores meningsdannelse?
Medialisering af samfundet:
Samfundet underlægges i stigende grad af mediernes dagsorden. Medierne refereres også ofte til som den 4. statsmagt.
Massemediernes dagsordensættende funktion; medierne har ikke indflydelse på, hvad vi mener, men hvad vi mener noget om.
Jakob Linaa Jensen, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fortæller, at i det første valg med sociale medier på dagsorden i 2007 brugte ca. 25 % af befolkningen sociale medier i sammenhæng med valgkampen. I 2011 var det ca. 35-40 %, og til valgkampen mellem Lars Løkke og Helle Thorning forventes det, at ca. 50-60 % bruger sociale medier i sammenhæng med valgkampen (se bilag 2).
To-trins-hypotesen:
En opinionsleder opfanger og videreformidler politiske budskaber via medierne til den mindre aktive befolkning.
Sigge Winther, politisk kommentator for Politikken, har i et forskningsprojekt påvist, at måden medierne via de politiske kommentatorer skriver om politik, kan være med til at forme læserens forståelse af politik (se bilag 4).
Politiske kommentatorer kan anses som opinionsledere, der kommenterer, tolker og videreformidler politiske budskaber til deres læsere via forskellige medier. Her henvises både til den gode politiske kommentar, og den mindre gode kommentar, som hver i sær enten kan forbedre eller forværre læserens forståelse af politik (se bilag 4).
Det er gratis at oprette en konto