Jeg vil i denne stil komme ind på hvad jeg mener, er de største fokuspunkter fra Pia Olsen Dyhrs’ Grundlovstale i 2015. Jeg vil herudover også kommentere på de sproglige billeder, der bliver brugt i talen.
Grunden til at jeg har valgt at arbejde med denne tale, fremfor at arbejde med Kristian Thulesen Dahls tale, er fordi jeg mener, at denne tale er mere spændende, men også fordi denne tale har et bedre budskab. At vi skal have flere indvandrer, også især kvindelige indvandrer i arbejde, er noget som jeg også personligt mener, burde få mere opmærksomhed i medierne samt andre ”platforme”, som kunne medføre et øget fokus på det.
Igennem hele talen har Pia Olsen Dyhr (POD) helt klart et emne, som overgår alle andre: At flere kvinder med anden etnisk baggrund skal ud og lave noget. Have et liv. Ligestilling.
”Men det kom ikke ved et trylleslag. Det var en kamp. Og det var en kamp, der fortsatte: For en ting var at kunne stemme, noget andet rent faktisk at kunne bestemme.”Her fortæller POD om, hvordan kvinderne i Danmark fik stemmeret. Dog fortæller hun videre omkring, at de ikke bare fik stemmeret, men at de for første gang i dansk historie faktisk have noget at sige. De betød noget. De var ikke ligegyldige mere. Det i sig selv var en sejr. I mange år har kvinder følt sig undertrykt. Ligegyldige. Dermed havde det enormt stor betydning, at det ikke længere skulle være sådan. For POD er ligestilling et emne, hvor hun mener, at ting skal ændres, før hun bliver tilfreds. Før kvinderne kan være tilfredse.
Det er gratis at oprette en konto