Analyse af Lene Espersens grundlovstale 2010

I denne opgave vil der blive fokuseret på hvordan den politiske kommunikation fungerer.

Hvordan fanger man flest vælgere med en positiv effekt?

Det er jo idag sværer at forholde sig til politik end førhen, hvor partiernes medlemstal var høje. Dengang gik man ned til det lokale forsamlingshus, for at få et personligt møde med en politiker og det var derfor lettere at overbevise vælgerne om ens politiske holdning. Idag er det uddødt og medierne er idag efter nyere forskning med til at skabe den politiske ”virkelighed”. Dvs. at den politiske kommunikation, som førhen havde to bærende ben (Politiker og vælgere), idag har tre (Politiker, vælger og medier). Medierne manipulere med vælgerne og det er derfor, at partierne gennem de seneste år, har arbejdet målrettet med politisk kommunikation, for at kunne kommunikere klart og tydeligt.

Lene Espersens tale til grundlovsdag i 2010 er et godt eksempel på hvordan politisk kommunikation kan fungere. Det foregår på Kastellet, som er et fæstningsværk i København. Det blev grundlagt af Christian d. 4 i 1600 tallet og er blevet bevaret siden. Lene Espersen er politiker og formand for det konservative folkeparti. Talen er en lejlighedstale der handler om de danske værdier, som er demokrati og hvilke grunde der er til, at vi stadig har grundloven den dag idag. Da politisk kommunikation er det centrale, så er det vigtig at kigge argumtationstyper og appelformer. Hun indleder talen med ordet ”Vi” for at skabe et fællesskab og for at fange modtageren, som er dem der er samlet ved Kastellet og Danmark. ”Vi her mener rent faktisk, at grundloven er værd at fejre”. Derefter har hun lettere ved at overbevise modtageren, som er publikum. Hun siger at konservatismen svaret på de udfordringer vi står overfor, og derfor fungerer talen også som en politisk salgstale, fordi hun ønsker at overbevise modtageren om, at hendes eget parti står inde for det, der gør Danmark til det, som det er. Da hun begynder at fortælle om Kastellet, om dets forhistorie og hvad det symboliserer, anvender hun logos. Det gør hun for at virke klog og interlektuel. Det viser også folk, hendes interesse for det hun arbejder med. Hun appelere til modtagerens følelser ved at gøre brug af eksempler, hvor hun fortæller om en dansk soldat der kæmper om dagen og læser græsk mytologi i fritiden, for at gøre sig klogere på demokrati. ”Det gjorde mig stolt – det viser hvad vores folk er gjort af.” Det vil sige at hun gør brug af patos. Under hele talen bruger hun ethos ”Vi går ud herfra med den viden, at fremtiden er konservativ”. At hun bruger ethos betyder at hun vil virke troværdig overfor modtageren og fordi hendes modtager er hendes egne vælgere, fremgår det ret utydeligt, fordi der ikke er noget af det hun siger, som der betvivles. Der stilles ikke spørgsmålstegen ved noget af det. Brugen af eksempler gør hende desuden mere troværdig og stiller hende i et meget bedre lys. ”Vi konservative betragter i hvert fald folkeskolen, som en af de helt afgørende søjler i det danske samfund. I modsætning til Helle Thorning og Mette Frederiksen og Henrik Sass, opfordrer vi ikke til at sætte deres børn i folkeskolen, for så selv at benytte privatskolen”. Her prøver hun at sætte alle dem med børn i folkeskolen, i et godt lys og modsat.