Den fordomsfulde og spejderen

Der ser jeg ham så komme gående hen af gaden, i fuld offentlighed. Det første der falder mig ind er bare ’’TABER’’. Hvem vælger at gå rundt i sin spejder uniform på gaden? Og hans røde hår hjælper da overhovedet ikke. Virkeligt, det er forfærdeligt at se på. Jeg får med det samme et billede i hovedet, af ham, uden nogen venner. Altså hvem gider gå med sådan en? Vurderet ud fra at vi gik rundt i midtbyen, og han gik helt alene, ville det nok ikke være muligt at han var på vej til eller fra spejder, så der er ikke ligefrem en undskyldning for hans kiksede grønne skjorte med et eller andet pandebånd hængende om halsen. Selv hvis han var, kunne han da skifte inden han skulle vise sig i offentligheden. Men hvad fanden, bare det at drengen er spejder siger da absolut ALT. Han må da blive mobbet, sådan som han ser ud, andet ville ikke kunne passe. Altså farvede han da i det mindste håret brunt, blond, eller bare hvad som helst der ikke var rødt, så kunne det da hjælpe en smule. Dog ville det ikke gøre det godt for at han er spejder, og oven i købet vil kendes ved det. Han har sikkert en vildt sjov stemme, sådan en nasal skinger stemme. Jeg får det samme tanken om, hvad tøj han mon går i, når han ikke har sit spejder tøj på, det kan umuligt være kønt. Det er sikkert noget i stilen med bukser trukket helt op i tarmsystemet, og blusen dernede i, det skulle absolut ikke undre mig! Jeg føler mig en smule ond midt i de tanker, men det er vel rigtigt nok, han er vel præcis som jeg forestiller mig. Måske han har én ven eller to, sådan nogle spejdere ligesom ham, eller værre, man ved da aldrig. Han drejer så op af en sidegade, og jeg går videre ligeud. To dage senere ser jeg ham igen, men denne gang absolut ikke i spejder klunset. Han går nu rundt sammen med nogen af sine venner, det var et rent tilfælde jeg genkendte ham. De gik en rimelig stor flok samlet, og han så pludselig ikke så latterlig ud længere. Hans tøjstil var helt almindelig, og han havde også sat hår og alt muligt. Hans venner var overhovedet ikke som jeg havde forventet, det var ikke sådan nogle spejdere, eller noget lignende, det var helt almindelige unge. Jeg blev helt overrasket! Først tænkte jeg, om det kunne være en anden person, som bare lignede ham, men jeg kiggede efter, og det var rent faktisk ham. Jeg må indrømme jeg tog fuldstændig fejl af ham, og fik det helt dårligt med mig selv. Det viser bare man skal lade være med at dømme folk ud fra det første indtryk