Den Kolde Krig: årsager, forløb og afslutning

I rapporten vil man komme igennem hvordan Den kolde krig startede, hvordan den forløb og hvordan den sluttede. Den kolde krig kan man egentlig ikke kalde en krig, mere kold luft, mellem to nationer. Der blev dog udkæmpet krige andre steder.

USA og Sovjetunionen havde været sammen i krigen mod Hitler, de var på det tidspunkt enige om at Hitler ikke var særlig god. Han var en fælles fjende for dem, og det var bedre end at være mod hindanden. De har gennem tiden ikke været enige om særlig meget og efter at Hitler var væk skulle Europa deles, og der var mange politiske emner at tage op. Derefter begyndte uenighederne at blusse op, og der gik ikke lang tid efter 2. Verdenskrig før at uenigheden mellem dem havde startet den kolde krig.

De første år efter 2. Verdenskrig var det kun USA der havde atomvåben, og det vakte meget mistænksomhed fra Sovjetunionens side. Stalin frygtede at USA ville bruge bomberne mod Sovjetunionen. Derfor satte Stalin fuld gang i udviklingen af egne atomvåben, og i 1949 foretog Sovjetunionen sin første prøvesprængning. Senere udviklede Kina, England og Frankrig også atomvåben. Det var de 5 der i mange år udgjorde de lande med atomvåben. Atomkapløbet medvirkede til at dele verden i to, som blev ledet af hver sin stormagt. Det var ikke kun atomvåben som var skyld i den kolde krig, også politisk uenighed var en af grundene. Sovjetunionen var et kommunistisk land det vil sige at alle var lige og staten ejede fabrikker, landbrug, miner og oliekilder. Før 2. Verdenskrig havde der ikke været andre kommunistiske lande, men da krigen sluttede, stod sovjetiske tropper i en linje der strakte sig fra Østersøen til Adriaterhavet, og de havde ikke tænkt sig at trække sig tilbage. Det var den linje som delte øst og vest Europa, det såkaldte jerntæppe. På et møde i 1945 blev det aftalt at de sejrende lande fra 2. Verdenskrig skulle besætte tyskland i fire zoner det var England, Frankrig, USA, og Sovjetunionen. De tre vest magter aftalte at deres zoner skulle arbejde tæt sammen i en økonomisk union, og i 1948 fik de tre zoner en fælles mønt, D-marken. Sovjetunionen protesterede voldsomt og nægtede at lade tyskerne i deres zone bruge D-marken. For at presse vest magterne blokerede Sovjetunionen alle veje til Berlin, det var alvorligt for folk i Vestberlin som var afhængige af forsyninger udefra, ellers ville de sulte. Det var tæt på krig, men vest magterne valgte ikke at sende tropper ind for at bryde blokaden, i stedet for sendte de i næsten et år fly frem og tilbage med fødevarer, medicin og brændstof til Vestberlin. På de travleste dage landede der et fly i minuttet. I maj 1949 erkendte Stalin at blokaden var nyttesløs og ophævede den derfor. Samme år slog de tre vest magter sig sammen til Vesttyskland, og Sovjetunionen svarede igen ved at lade deres zone blive et selvstændigt land under navnet DDR eller Østtyskland. Øst Europa var blevet befriet af sovjetiske tropper, men det enkelte lands fremtid var stadig usikker, der var nogle løse aftaler om afholdelse af frie valg, men da mistilliden mellem Sovjetunionen og de vestlige lande voksede, blev valgene langt fra frie. Imens sovjetiske tropper stadig stod i landene, fik Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien alle kommunistiske regeringer, Europa var nu delt i to. Fra 1948 voksede mistilliden mellem USA og Sovjetunionen og Amerikanerne havde opgivet at forhandle med Sovjetunionen, i stedet for tilbød Amerikanerne økonomisk hjælp (Marshallhjælp) til alle lande i Europa, selv om de vidste, at Sovjetunionen og Østeuropa ville sige nej. Ved at Sovjetunionen sagde nej, kom de til at fremstå som de skyldige i delingen af Europa. Selvom Danmark havde en forholdsvis neutral politik modtog de også Marshallhjælpen. Samtidig tilbød USA de vesteuropæiske lande en forsvarspagt, som betød, at alle lande skulle hjælpe, hvis et land blev angrebet. Pagten blev Atlanterhavs-pagten, og senere NATO, den fik stor betydning senere i den kolde krig. I 1955 oprettede Sovjetunionen Warszawa-pagten, som var et modsvar mod NATO. Warszawa-pagten omfattede landene i Østeuropa.